Sådan udvikler IT sig i 2016
Den digitale udvikling vil fortsætte med store omvæltninger til følge. Det betyder at virksomheder skal ændre både drift, infrastruktur og forretningskultur for at tilpasse sig
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Verizon er klar med sit bud på, hvilke IT-trends og -tendenser vi kan forvente af 2016, især når det gælder den forretningsmæssige anvendelse af IT. Ikke overraskende vil den digitale udvikling og omvæltning fortsætte for fuld kraft, men hvis virksomheder og organisationer skal realisere potentialet fuldt ud, er det nødvendigt, at de ikke bare ændrer drift og infrastruktur, men også forretningskulturen for at kunne tilpasse sig nye forretningsmodeller.
It-leverandørerne kan se frem til ikke kun at blive målt på teknologiske parametre som traditionelle SLA’er, men også på, hvor godt teknologien kan hjælpe med at øge omsætningen eller reducere omkostningerne. First-mover-effekter bliver mere afgørende end nogensinde tidligere, og forventningerne til virksomhedernes netværk vil handle om meget mere end at transportere bits og bytes.
Sikkerheden vil fortsat være udfordret, mens onesize-løsninger, der kan matche alle behov, er på vej ud. I stedet vil virksomhederne kræver tæt integration af de teknologier, der hver for sig er bedst inden for deres respektive område. Samtidig kan vi forvente, at maskinerne og enheder ikke bare snakke mere med hinanden i den opkoblede verden, IoT - de vil også i stigende grad interagere med mennesker på forskellig vis.
Hvor godt passede sidste års forudsigelser?
Verizon har også udsendt en opgørelse over, hvor godt sidste års forudsigelser viste sig at passe på udviklingen i 2015. Her fremgår det, at Verizon ramte plet på de fleste punkter. Således har IoT fået det forventede momentum, og det samme gælder i forhold til virksomhedernes investeringer i udbyggede netværk.
Forventningen om, at predictive analytics i forhold til Big Data ville begynde at blive mainstream, holdt ikke helt stik. Til trods for, at data-mængderne fortsætter med at vokse, har mange virksomheder stadig en udfordring med at hente værdi ud af dem, og analytics er for ofte ikke en integreret del af opkoblet infrastruktur.
Til gengæld viste det sig rigtigt, at IT-afdelingerne begyndte generobringen af kontrollen med og overblikket over brugen af cloud-løsninger. Desværre var det også korrekt, at det stadig mere komplekse trusselsbillede og det stadig mere vidtstrakte computer-miljø medvirkede til at gøre spørgsmålet om netværkssikkerhed endnu mere komplekst – og endnu mere afgørende – end tidligere.