Salesforce introducerer Quip Slides, der gør Quip til et komplet samarbejdsværktøj

Salesforce' samarbejdsværktøj, Quip, får en stor opdatering og understøtter nu tekstdokumenter, regneark, chat-funktion, Live apps og nu Quip Slides der i forening øger samarbejdsmulighederne

Del artiklen på

Idag lancerer Salesforce Quip Slides og omdefinerer samtidigt hele samarbejdsplatformen. Brugerne kan nu samarbejde på en samlet flade. Samtidigt introduceres en dybere integration med såvel Salesforce som tredjeparts-tjenesterne  Dropbox och Box.

I dag forventer kunderne at deres samarbejdsværktøj er helt opkoblet til virksomheden, altid tilgængeligt og tilpasset mobilbrug, så man altid kan deltage i beslutninger og diskussioner. Samtidig savner man ofte opdateringer i realtid ift. regneark og rapporter. Mens mange samarbejdsværktøj er stagneret i deres udvikling, hvilket begrænser arbejdsgruppernes muligheder for samarbejde, eller tvinger dem til at anvende flere tjenester, udgør Quip Slides et komplet og moderne samarbejdsværktøj.

Blandt de nye funktioner findes blandt andet:

  • Realtids-samarbejde via chat- og kommentarfunktioner.
  • Kortlægning gennem interaktive grafer og realtidsdata fra såvel Salesforce som regneark.
  • Interaktiv feedback gennem spørgeformularer og afstemninger samt analysefunktioner, der viser hvordan de ansatte anvender værktøjet.
  • Derudover bliver tredjepartsløsninger tilgængelige via Live Apps. Første eksempler er Box og Dropbox, der giver hurtig og enkel redigering af de filer som er gemt hos disse udbydere.

– Quip Slides kommer til at forandre virksomhedens kommunikation og samarbejdsmuligheder, siger Kevin Gibbs, VP og medgrundlægger af Quip. Quip inspirerer til nye måder at arbejde, hvor tekstdokumenter, regneark - og nu også præsentationer og chat med realtidsdata og kunstig intelligens - gør, at vores kunder kan arbejde hurtigere og mere produktivt.

Quip Slides er tilgængelig fra og med idag med både Business og Enterprise-licenser. Integration med Box og Dropbox er mulig idag via AppExchange. Aktiveret fra start får man også Engagement insights, mens understøttelse af Einstein AI og fuldt integreret støtte for Salesforce Sales Cloud og Service Cloud bliver tilføjet i starten af 2019. På Dreamforce i San Francisco (25.-28. september) bliver der en dybere gennemgang og demonstration af alle nye funktioner. Der findes allerede i dag kursusmateriale på Salesforce uddannelsesplatformen Trailhead, hvor man kan lære om Quip.

- lb