Samsung Galaxy A3 og Galaxy A5 rammer snart de danske butikker
De nye smartphones leveres i metalkabinet og Samsung ønsker at forbedre oplevelsen på de sociale medier via disse nye mobiler
Del artiklen påDen 30. januar lander Samsungs to nye smartphones Galaxy A5 og Galaxy A3 på hylderne. Telefonerne har en metalramme og er specielt designet til yngre brugere, som let vil kunne fange hverdagens specielle øjeblikke og dele dem på de sociale medier.
”Vi stræber efter at udvikle smartphones, der appellerer bredt, men som stadig er i front, når det kommer til sociale tendenser og design. Med vores seneste tilføjelse sætter vi social interaktion og brugeren i fokus”, siger Jimmy Voss, Sales Manager for IM i Samsung Danmark.
Galaxy A5 og Galaxy A3 er Samsungs tyndeste smartphones til dato. Med Galaxy A5 og Galaxy A3 kan brugeren skabe sin personlige smartphone, ikke kun på grund af en lang række forskellige funktioner, men også med hensyn til farve og størrelse - Galaxy A5 har en 5-tommer skærm og Galaxy A3 en 4,5-tommer skærm, og begge telefoner kommer i farverne Peal White, Midnight Black, Platinum Silver og Champagne Gold.
Begge modeller har et 5 megapixel kamera og funktioner, der gør det nemt at tage selfies. Funktioner som ”Ultra Wide Shot" og "Auto Selfie Mode” gør det muligt at tage et selfie ved hjælp af stemmen eller et vink med hånden og med det samme dele det på sociale medier. Når du foretager et opkald, reducerer "Always Clear Voice Auto Control"-funktionen støj fra omgivelserne, og uploading af billeder og videoer til sociale medier er hurtigt og nemt takket være 4G-teknologien.
Senere i kvartalet lanceres Galaxy A7, som med en 5,5-tommer skærm er til den bruger, der bruger sin smartphone til at se film, eller som ønsker at gøre flere ting på én gang - Galaxy A7 har nemlig ”Multiwindow”, en skærmtilstand, der gør det muligt at have flere apps åbne samtidig.
Den vejledende pris for A5 er 3.300 kr og 2.500 kr for A3. Galaxy A7 er i butikkerne i slutningen af første kvartal og vil være tilgængelig i samme farver som A5 og A3. Prisen er endnu ikke fastlagt.
- lb