Sitel ansætter ny Sales Performance Manager

Verdens 4. største virksomhed inden for contact center services styrker yderligere organisationen i Danmark

Del artiklen på

Christian Ahrensborg er 26 år og kommer fra en stilling som team manager i LN Eurocom Tele Services, hvor han gennem mere end 4 år, med stor succes, har været ansvarlig for salg og retention hos en nøglekunde i virksomheden.

Nu er han pr. 1. april 2013 ansat som sales performance manager i Sitel med ansvar for virksomhedens interne salgsaktiviteter.

Sitel har fået en fantastisk start på det nye år, hvor det både er lykkedes, at hente nye spændende kunder til virksomheden, og i den grad er det også lykkedes at udvikle den eksisterende kundeportefølje. Det arbejde bliver nu yderligere intensiveret.

”Vi er kommet godt fra start i 2013 og vi har flere spændende projekter i pipeline, så jeg er glad for, at det er lykkedes at hente Christian Ahrensborg til Sitel. Han bliver tilknyttet en af vores absolutte nøglekunder og med hans profil og baggrund er jeg overbevist om, at han ikke alene kommer til at styrke vores operationelle ledelsesteam, men også at han kommer til at skabe bemærkelsesværdige resultater”, siger Steffen Bagge, direktør for Sitel i Danmark.

”Jeg ser utrolig meget frem til at starte hos Sitel – og til at blive del af en succesfuld og verdensomspændende virksomhed. Den strategi der er lagt for Sitel i Danmark er mere end interessant, og jeg er sikker på, at vi kommer til at levere resultater, som giver genlyd i markedet i Danmark. Jeg glæder mig specielt meget til mit nye kundeansvar for en af Nordens største medievirksomheder og ikke mindst til et fantastisk samarbejde med mine 100 nye kollegaer”, siger Christian Ahrensborg.

Med sin nye stilling siger Christian Ahrensborg nu farvel til fødebyen Aarhus, og flytter til hovedstatsområdet inden for allernærmeste fremtid.

Sitel er verdens 4. største virksomhed inden for contact center services og blev etablereret i 1985 i Nashville, Tennessee. I dag har Sitel over 130 call centre fordelt på 26 lande og er dermed en betydelig spiller på verdensmarkedet, og har globale partnerskaber med blandt andre HP, Phillips, Samsung, T-mobile, Dell, Sony og Microsoft. Sitel har i alt ca. 59.000 medarbejdere.