Strømforsyning i miniformat skaber store resultater
Ny universal-strømforsyning er kompakt og kompatibel med 99,9 procent af alle notebook-modeller i verden og fungerer med strømstandarder i 157 lande
Del artiklen påAlmindelige strømforsynere til bærbare er ofte klodsede, begrænset til en given strømstandard og fungerer oftest kun i kombination med den matchende computer.
Taiwanske FSP ændrer imidlertid spillereglerne med Twinkle 65, der er lidt af en wonderboy inden for kategorien af universelle strømforsyninger til bærbare pc’er, der kan levere 65W.
Med en vægt på blot 100 gram og dimensioner på 71 x 49 x 24 mm er Twinkle 65 både den letteste og den mest kompakte af sin slags – den er rundt regnet 50 procent mindre end almindelige strømadaptere.
Der er garanteret kompatibilitet med 99,9 procent af de mest udbredte notebook-mærker via otte udskiftelige strømtilslutninger.
Samtidig kan du skifte stikket til lysnettet med det medfølgende tilbehør, så den bærbare kan få et frisk skud strøm, uanset hvor du befinder dig blandt 157 lande.
Med Twinkle 65 er det ikke nødvendigt at købe en særskilt strømadapter for at have computeren med ud i verden.
Konstruktionen løser også en anden klassisk udfordring, idet selve adapteren benytter et såkaldt vægmonteret design, så du slipper for at slæbe på to separate strømkabler, der kobles sammen i adapteren.
Universal-adapteren er ikke blot førende på kompakthed og fleksibilitet, men indeholder også industriførende beskyttelseskredsløb for optimal sikkerhed år efter år.
-hawin