Teknologien bekæmper manglende effektivitet
Hvert år spilder vi ca. 20 hele arbejdsdage på grund af ineffektivitet. Det viser en ny rapport, der samtidig peger på, at teknologien er essentiel for at sikre en effektiv organisation
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
I rapporten svarer 96 procent af de adspurgte virksomhedsledere, at teknologi øger en organisations effektivitet, og hvis vi i Norden kunne få den tabte tid tilbage, ville omkring halvdelen af lederne geninvestere tiden i arbejde.
Den uafhængige, internationale undersøgelse afslører at virksomheder, der bruger teknologiske redskaber strategisk i deres produktion, er de mest effektive. Undersøgelsen bag rapporten Powering Productivity, der er bestilt af Planview - virksomheden bag samarbejdsredskaber fra Projectplace - og foretaget af analysevirksomheden Loudhouse, viser også, at manglen på effektivitet går ud over kundernes tilfredshed.
Formålet med undersøgelsen var at udforske de udfordringer og muligheder, som virksomheder står overfor, når de skal investere i teknologi og forbedre produktiviteten. 515 virksomhedsledere og centrale beslutningstagere - heraf 34 fra Sverige og 33 fra hver af Norge og Danmark - deltog i undersøgelsen, der konkluderede, at effektivitet og teknologiske investeringer går hånd i hånd.
Mangel på effektivitet har store konsekvenser
Ineffektive processer er den største årsag til tidsspild i løbet af arbejdsdagen, og derudover peger undersøgelsen på, at den manglende effektivitet påvirker såvel kunder som medarbejdere.
- Når produktiviteten halter efter på grund af ineffektive arbejdsgange, går det selvsagt ud over kunderne. Men som regel går det også ud over medarbejderne, og hvis de lider under at skulle arbejde med ineffektive processer, er det svært for en virksomhed at fastholde dem på lang sigt. Samtidig kan vi se, at ved de virksomheder, der har investeret strategisk i teknologiske løsninger, der følger effektiviteten med, siger Lars Nygaard, dansk country manager hos Planview.
Med teknologi kommer selvsikkerhed
Teknologi er essentielt, når en virksomhed skal yde sit bedste. Ifølge stort set alle adspurgte virksomhedsledere og beslutningstagere (96%) er teknologi med til at gøre en organisation mere effektiv. Og ifølge rapporten har 53% af de ledere, der betegner deres effektivitetsprogram som teknologi-drevet, større sandsynlighed for at være ‘meget selvsikker’ på succes end de 14%, der anser sig selv som tøvende over for teknologi.
- Virksomheder, der har de rigtige værktøjer, har også selvtilliden til at nå deres mål - det fremgår også tydeligt af rapporten, siger Lars Nygaard og fortsætter:
- På den måde er selvsikkerhed nøje forbundet med det at bruge de rigtige teknologiske løsninger.
Højt IT-niveau gør det lettere at bedømme ROI
Effektivitet og produktivitet kan være svært både at definere og opnå, og for virksomheder i dag er det vigtigt at kunne se et fornuftigt ROI (Return On Investment) blandt andet på softwareinvesteringer. Undersøgelsen bag rapporten Powering Productivity viser, at virksomhedsledere, der arbejder tæt sammen med deres it-afdeling, har bedre forudsætninger for at identificere og vurdere ROI-potentiale.
Ifølge rapporten hævder 63% af de virksomheder, der har et højt niveau af it-support, at det er nemt at fastsætte værdien af teknologi-investeringer både før og efter de er foretaget. Til sammenligning er det kun 29% af de virksomheder med at lavt-mellem niveau af it-support, der mener det samme.