Tim Wolff Jacobsen ny topchef for Progressive
Tim Wolff Jacobsen, CEO i Progressive

Tim Wolff Jacobsen ny topchef for Progressive

Del artiklen på
Ændringerne i ledelsen skyldes blandt andet, at en af stifterne, den hidtidige topchef, Troels Gammelgaard, har ønsket at hellige al sin tid på det område, han siden virksomhedens start i 1999 har brændt for – nemlig kunde- og forretningsudvikling. Han vil således som Chief Commercial Officer (CCO) fremover stå i spidsen for virksomhedens nye afdeling for Market & Business Development.

 

Om valget af Tim Wolff Jacobsen til CEO siger Progressives bestyrelsesformand, Thomas Svenning­sen:

 

”Virksomheden står i dag virkelig stærkt på markedet for IT-drift og -outsourcing samt som løsningshus. Jeg er sikker på, at Progressive vil tage endnu et skridt frem med Tim i førersædet. Hele seks år i træk er Progressive kåret som Gazellevirksomhed, så der er meget at leve op til. Til gengæld ved jeg fra Tims arbejde i vores bestyr­el­se i over et år, at hans erfaring med og ikke mindst hans passion for sublime kundeoplevelser og medarbejderudvikling er nærmest ustoppe­lig. Så en ledelse bestående af Troels Gammelgaard og Tim Wolff Jacobsen er for mig et ønskescenarie.”

 

Selv giver Tim Wolff Jacobsen udtryk for, at han først og fremmest sagde ja til jobbet, fordi Progressive har et ekstremt fokus på at skabe forretningsmæssig værdi for sine kunder og en erklæret ambition om at være den bedste IT-partner for mellemstore danske virksomheder.

 

Han har en bachelor i Business Administration og en Executive MBA, hvortil kommer flere internationale ledelsesprogrammer. Før Infomedia har Tim Wolff Jacobsen haft topjob i blandt andet Capgemini og Experian.

-mo