Verdens første server baseret på smartphone teknologi
Lav-energi servere fra HP skal håndtere stigende mængder af sociale, mobile samt cloud-baserede data
Del artiklen på Hewlett-Packard (HP) lancerer verdens første lav-energi serversystem, som er specielt udviklet til at håndtere den eksplosive vækst i sociale, mobile, cloud samt big data – samtidig med, at den holder virksomheders omkostninger til strøm og opbevaringsplads nede.Med serversystemet Moonshot vil HP nemlig sætte nye standarder for virksomheders infrastruktur ved at bruge op til 89 pct. mindre energi og 80 pct. mindre plads, mens Moonshot også reducerer omkostningerne med 77 pct. i forhold til traditionelle servere. Det skyldes blandt andet, at de nye strømbesparende servere er baseret på processorer, som man normalt finder i smartphones og tablets.
Cloud-og webbaserede tjenester forventes at få behov for yderligere 8 til 10 millioner servere de næste par år. For at få plads til alle disse servere med den nuværende server teknologi svarer det til, at du skal pløje 200 fodboldbaner op og bygge datacentre på dem. Disse servere vil desuden forbruge en mængde strøm, der næsten modsvarer produktionen på tre kraftværker på størrelse med Avedøreværket.
Med andre ord nærmer virksomhedernes datacentre sig et punkt, hvor yderligere vækst er begrænset på grund af en traditionel it-infrastruktur - og den udfordring adresserer HP nu med Moonshot.
"Med næsten 10 milliarder enheder forbundet til internettet og forudsigelser om eksponentiel vækst, har vi nået et punkt, hvor traditionel teknologi ikke længere kan imødekomme kravene om mere datakapacitet og færre omkostninger ," siger Meg Whitman, præsident og CEO hos HP, og fortsætter:
"HP Moonshot markerer begyndelsen på en ny type it, der vil ændre den nuværende it-infrastruktur og danne grundlaget for de næste
20 milliarder enheder, som er forbundet til nettet”
- mo