Virksomheder må teknologi-lefle for de unge ansatte
De unge, kloge hoveder i din virksomhed forventer, at du imødekommer deres teknologiske vaner. Læs om seks samarbejdstendenser i 2016, CIO'en skal være opmærksom på
Del artiklen påDen nye generation, millenial-generationen, er bade forvente og krævende, på den positive måde, når det gælder samarbejde på informationsteknologiens platforme, det stiller krav til virksomhederne, og deres tilbud til de unge.
De hverken kan eller vil arbejde på den gammeldags måde, for det er hverken effektivt eller produktivt. I en undersøgelse lavet af Wainhouse Research siger 78% af de spurgte ansatte, at nettets samarbejdsplatforme gør dem mere effektive. Samarbejdsteknologierne er således i dag ikke længere nice to have, men need to have, og såmænd ikke kun for de yngre medarbejdere.
Men de unge er som bekendt de ægte it-indfødte, og de udgør i dag den væsentligste del af arbejdsstyrken. De kommer med teknologier, de kender og har brugt siden barnsben, og de forventer at kunne bruge dem på deres arbejdsplads. Og ikke bare bruge dem, men bruge dem effektivt. De vil kunne arbejde hvor som helst og når som helst, og det skal virksomheden være i stand til at imødekomme.
Samarbejdsplatformen er mission critical
Det er en af konklusionerne i den analyse af tendenser inden for it-baseret samarbejde, som teknologifirmaet Polycom har udsendt i forbindelse med årsskiftet. Her peger den amerikanske virksomhed, der siden 1990 har udviklet samarbejdsløsninger, på seks tendenser i 2016, der er værd at holde øje med for CIO'en.
I 2016 handler mobility først og fremmest om de forskellige enheders evne til at kommunikere. Altså ikke længere blot om at kunne arbejde og tilgå virksomhedens data hvor og når som helst, men høj grad om hvordan.
En undersøgelse foretaget af Polycom selv viser, at 72% af virksomhederne allerede tilbyder eller er i gang med at udvide deres samarbejdsplatforme. Hvordan de resterende 28% klarer dagen og vejen uden en digital platform at arbejde sammen på, melder undersøgelsen ikke noget om, men Polycom konkluderer i sin nytårsforudsigelse, at samarbejdsplatformene er blevet 'mission critical'.
En tredje tendens er web-teknolgien, der modnes, men stadig må leve med en væsentlig udfordring, nemlig interoperabilitet, eller mangel på samme.
Ira Weinstein, senior analytiker i Wainhouse Research, mener, at browserne inden for tre til fem år vil være i stand til at håndtere WebRTC, Web Real-Time Communication, der understøtter browser-til-browser-applikationer til tale, video-chat og P2P-fildeling uden behov for interne eller eksterne plugins.
Her ligger en udfordring i den manglende standardisering, utilstrækkelig support og for ringe interoperabilitet mellem WebRTC-applikationer og de etablerede enterprise samarbejdsløsninger.
Web-konferencer er stadig ikke et afgørende værktøj, viser en en undersøgelse foretaget af Virgin Media Business. Faktisk mener kun 27 procent af brugerne, at web-konferencer er det mest effektive samarbejdsværktøj.
Polycom forudsiger, at WebRTC i 2016 vil blive en øjenåbner for de brugere, som endnu ikke har den store erfaring med online-samarbejdsværktøjer. Men teknologien vil altså ikke i 2016 kunne konkurrere med enterprise-løsningerne, når det kommer til lyd, indholdsdeling og videokvalitet. Dermed bliver WebRTC ikke mainstream, før det kan spille sammen med den stadigt større vifte af enterprise samarbejdsmiljøer og vil derfor køre som side-teknologi til de store løsninger et pænt stykke tid endnu.
Fremtidens gode arbejdsplads
Som en fjerde tendens peger Polycom på, at Fremtidens Arbejdsplads indvarsles i 2016. Og det bliver en god en af slagsen. Nye løsninger vil skabe nye arbejdsrum, nye mobile arbejdsmønstre og en rigdom af multimedial kommunikation og samarbejde.
Digitale samarbejdsløsninger vil sive helt ind i materien på virksomhederne og deres evne til at operere effektivt. Vi vil se løsninger, der tilgængelige i et hvilket som helst miljø eller work flow, samtidig med at brugeren sidder tilbage med en oplevelse af let tilgængelighed og en rar oplevelse.
Sideløbende bliver de traditionelle digitale konferencerum multifunktionelle og lettere at bruge, og erhvervslivet vil opleve et sandt boom i de helt små samarbejdsrum, de såkaldte Huddle Rooms. Analysefirmaet Wainhouse Research anslår, at der allerede i dag er mellem 30 og 50 millioner huddle rooms, og at disse mindre samarbejdsplatforme løbende vil få tilføjet nye muligheder med innovativ teknologi, forudsiger Polycom.
Skyen styrer
Cloud-teknologierne kommer til at strække mulighederne for online-samarbejde længere ud, end vi hidtil har set.
Enterprise samarbejdsløsninger har længe været forbeholdt de store virksomheder, for eksempelvis videokonferencerum har været for kostbare for mindre virksomheder. Det vil ændre sig i 2016. Med cloud service-løsninger, som skaleres efter behov, kommer der helt nye muligheder for mindre virksomheder. Løsninger, der er lette at bruge og til at betale, forudsiger Polycom.
- Cloud-løsninger får samtidig et nøk opad i funktionalitet, med bedre analyse- og diagnosticeringsværktøjer. Der kommer simpelthen mere business intelligence i skyen, som vel at mærke er til at komme i nærheden af for penge, siger Polycoms nordiske chef, Ole Mygind.
Tidszoner forsvinder
Bedre og mere effektivt samarbejde på tværs af tidszoner er en sjette tendens for det kommende år. En global arbejdsstyrke vil altid skulle forholde sig til tidsforskelle, men det vil Den Kollektive Hukommelse gøre op med.
Polycom forventer, at flere virksomheder vil indføre en Følg Solen-strategi, hvor vægten lægges på det, virksomheden kalder den kollektive hukommelse, hvor nøgleinformation når som helst er tilgængelig fra en hvilken som helst af virksomhedens lokationer.
2016 kommer også til at handle om brugervenlighed og brugeroplevelse i denne forbindelse. Samarbejdsløsninger bliver i 2016 mere automatiserede, lettere at bruge og mere intuitive.
- Man skal som bruger, der opererer i realtid, være sikker på, at de dokumenter, man deler og samarbejder om, også vises korrekt for kollegerne, og i løbet af i år vil sikkerheden for det øges, mener Ole Mygind.
- lb