Android-telefoner hårdest ramt af hackerangreb i oktober
Oktober måned var hård for Android-telefoner. Det viser nye data fra sikkerhedsfirmaet Check Point, som har undersøgt, hvor og hvordan virksomheder i hele verden er blevet ramt af malware
Del artiklen påRapporten afslører, at hackere i stigende grad retter skytset mod mobiltelefoner. Således har de seneste tre måneder budt på en stigning på 20-35 % i antallet af kendte malware-angreb mod mobiltelefoner. Samtidig var de tre mest udbredte malware-angreb i oktober rettet mod Android-baserede enheder.
De tre mest udbredte trusler i oktober var:
* Ztorg: En trojan der downloader og installerer applikationer på brugerens telefoner uden deres vidende.
* Xinyin: Trojan som primært er udbredt i Kina
* Plankton: Trojan der indhenter data fra brugeren og sender det til en fremmed server med henblik på at overtage kontrollen
Rapporten fra Check Point afslører også, hvilke lande der var hårdest ramt af hackerangreb i forhold til antal enheder i oktober. Tanzania indtager her førstepladsen foran Jordan og Makedonien. Luxembourg er det højest rangerende europæiske land på 10. pladsen, mens Danmark er det mest sikre europæiske land som nummer 127 ud af de i alt 133, som Check Point har analyseret. Puerto Rico løber med titlen som det mindst udsatte land i oktober.
Læs mere om Check Points ThreatCloud World Cyber Threat Map, der har leveret data om angrebene i oktober her.
- lb