Angribere bruger spear phishing mod industrikontrolsystemer

Angribere bruger spear phishing mod industrikontrolsystemer

Hvert tredje angreb på industrikontrolsystemer bruger målrettede falske e-mails (spear phishing) til at komme ind. Det fremgår af en årsrapport fra ICS-CERT (Industrial Control Systems Cyber Emergency Response Team)

Del artiklen på

Rapporten dækker perioden fra oktober 2014 til september 2015. I den tid var ICS-CERT involveret i 295 sikkerhedshændelser rettet mod den samfundskritiske infrastruktur i USA.

I 109 af hændelserne benyttede angriberne spear phishing.

I en lige så stor gruppe ved man ikke, hvordan det lykkedes at få adgang til systemet.

I 9% af sagerne benyttede angriberne netværksscanning.

Det hænger godt sammen med, at en væsentlig del af sikkerhedshændelserne foregik på netværk, der ikke var sikret tilstrækkeligt. Det var for eksempel industrikontrolnetværk, der var forbundet direkte til internettet eller til administrationsnetværk.

(kilde: DKCERT)

- lb