Asien har de fleste botnet
Tre lande i Asien topper toptilisten over computere, der er inficeret med botnet-software: Indien, Vietnam og Kina, der alle har over en million botnet-pc'er. Målt i forhold til indbyggertal er Vietnam det hårdest ramte land
Del artiklen påNår en pc er inficeret med botnet-software, kan it-kriminelle fjernstyre den. De inficerede computere bliver typisk brugt til at udsende spam og phishing-mails eller til DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).
Tallene stammer fra antispamorganisationen Spamhaus. Organisationen forklarer den store infektionsgrad med, at antivirus er mindre udbredt i Asien. Endvidere har asiatiske internetudbydere kun i begrænset omfang indført filtrering af port 25 (til mail-udsendelse).
Spamhaus gør opmærksom på, at de 650.000 botnet-pc'er i Rusland er tegn på en ændring: Da de store botnet dukkede op for ti år siden, var de ofte styret fra Rusland. Dengang lod bagmændene russiske pc'er gå fri - det mindskede politiets interesse for at forfølge dem. Men i dag er russiske pc'er lige så populære angrebsmål som computere i andre lande.
Kilde: Spamhaus: Network under attack? You might be surprised where that's coming from
- lb