Netværket skal fokusere på sikkerhed
Det første forsvar, en virksomhed har mod it-kriminelle, er deres netværk, men netværksgiganten ZyXEL mener ikke, at der er fokus nok på det område og forsøger nu at råde bod på det
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Den taiwanesiske netværksspecialist, ZyXEL har i mange år fremstillet netværksmoduler, der kan beskytte mod forskellige trusler på nettet. Derfor har de en dyb forståelse for, hvad det er, der rører sig på nettet, rent sikkerhedsmæssigt. Desværre er der ikke ret megen tvivl hos Thorsten Kurpjuhn, MDM Gateways Europe hos ZyXEL:
- Trusselsniveauet stiger hele tiden, og derfor er det vigtigt, at såvel hardware som software er gearet til at beskyttet mod de nyeste trusler, der findes på nettet, siger horsten Kurpjuhn.
Det betyder, at virksomheder som ZyXEL begynder at benytte sig af flere metoder til at beskytte mod internettets farer.
Deres UTM, Universal Threat Management, enheder har længe været de hardwarekomponenter, som mange har vendt blikket mod, når netværket skulle forsynes med den første forsvarslinje. Men selv UTM-enheder må sande, at tiderne er ved at ændre sig.
UTM op i skyen
- Som med så mange andre områder, så ser vi også, at flere og flere af UTM-funktionerne flytter op i skyen, men det går stadig for langsomt. Vi forventer på den måde, at erstatning af UTM med cloud-teknologier vil være på under fem procent med udgangen af 2015, fortæller Thorsten Kurpjuhn.
Til gengæld mener både han og analysebureauer, at 2016 bliver året, hvor situationen vender, og hvor cloud-teknologier for alvor vil begynde at overtage opgaven for UTM.
- I starten forventer vi, at det bliver de større virksomheder, der først går med. De små og mellemstore virksomheder vil være noget længere om at tilegne sig brugen af UTM.
Han er overbevist om, at deres bekymringer om lag og sikkerhed vil holde dem tilbage. Mens de større virksomheder ikke har samme bekymringer, de har langt flere muligheder for at sikre sig selv.
Partnerskab vigtigt
I trit med at truslerne stiger, og at sky-tjenesterne blomstrer op, så er det vigtigt med de rigtige partnerskaber, for ingen kan det hele selv.
- Hos ZyXEL har vi derfor valgt at indgå et række samarbejder med nogle meget kompetente virksomheder, der har udmærket sig indenfor sikkerhed. Vi arbejder derfor sammen med Kaspersky Labs, der leverer antivirus til os, Cyren er vores leverandør af en anti-spam-løsning og indholdsfiltrering, mens Trend Micro leverer vores Intrusion Detection Protection og vores App håndtering, siger Thorsten Kurpjuhn og fortsætter:
- På den måde kan vi koncentrere os om at levere den bedst tænkelig netværksoplevelse, mens vores partnere klarer det, de er bedst til, it-sikkerhed.
At det er nødvendigt med den høje grad af sikkerhed, viser tallene tydeligt. Kaspersky Labs har for eksempel målt, at de fra november 2013 til slutningen af oktober 2014 har blokeret for ikke mindre end 1.363.549 malware- og virusangreb.
Samtidig viser tal fra Cyren, at i tredje kvartal 2014 indeholdt mere end 66% af alle mails spam. Endelig ved ZyXEL, at fire ud af fem ansatte bruger sociale medier privat, mens de er på arbejde.
- Det er høje tal. Men desværre stopper det ikke der. For vi ved, at 45% af alle små virksomheder led under angreb fra virus og malware, at 60% af alle små og mellemstore virksomheder havde en sikkerhedsbrist i 2014, og at 75% af de sidstnævnte havde mere end 1 sikkerhedsbrist i løbet af året. Det er skræmmende, siger Thorsten Kurpjuhn og slutter:
- Derfor er det nødvendigt med et godt netværk, der er i stand til at håndtere de mange trusler, som internettet udsætter os for.