Omada vinder IT Security Award
Morten Boel Sigurdsson, Omada

Omada vinder IT Security Award

Den danske it-virksomhed Omada har vind i sejlene, og har lige modtaget en stor udenlandsk investering på ikke mindre end 160 millioner kroner

Prisen blev uddelt i forbindelse med it-sikkerhedsmessen it-sa i Nürnberg, hvor Omada fik førsteprisen for sin Identity Suite. Det var det tyske magasin, IT-Security, som stod for uddelingen og magasinet begrundede prisen til Omada med følgende ord,

  • Løsningen reducerer de ellers høje omkostninger med kontinuerlig forvaltning af brugerrettigheder for medarbejdere.
  • Den sænker risikoen for tab og misbrug af følsomme data som patenter eller know-how
  • Omada letter arbejdet med dokumentation og med opnåelse af godkendelse i forbindelse med IT-revision.

- Vores afdeling i Tyskland vokser markant, og jeg ser også prisen som en anderkendelse af det vores dygtige tyske kollegaer og deres evne til at formidle fordelene ved vores løsninger til identitets og adgangskontrol, siger Morten Boel Sigurdsson.

Omadas kunder omfatter store tyske virksomheder som HVB Unicredit, BMW Group og Bayer Group og DekaBank.

Om Omada

Danske Omada er startet i år 2000. Virksomheden har hovedkontor på Østerbro i København og har afdelinger i Tyskland og USA. Omada sælger som et af sine forretningsområder løsninger til identitetsstyring (Identity & Access Governance), herunder rådgivning, implementering og vedligehold af disse.

- lb