100G undersøisk netværk i Arktis på vej
Huawei Marine har annonceret et partnerskab med Tele Greenland, der omfatter implementeringen af et 100G netværk langs den grønlandske
Del artiklen påI samarbejde med Tele Greenland skal Huawei Marine levere og installere undersøisk linjeterminaludstyr til det grønlandske kabelnet, ”Greenland Connect North”, som vil forbinde Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat. Det nye system vil i første omgang oppebære en kapacitet på 100G til hver by.
Desuden vil Huawei Marine levere og installere undersøisk linjeterminaludstyr til det eksisterende Greenland Connect-system, der forbinder Grønland, Island og Canada. Den indledende kapacitet vil også her være 100G.
Ved at implementere en ny generation af OTN-baseret terrestrisk og undersøisk transmissionsudstyr, vil Huawei Marine være i stand til at levere avancerede 100G løsninger til Tele Greenland for at opnå en fleksibel fælles styring af både Greenland Connect North og Greenland Connect-systemer.
- Greenland Connect-systemet er Grønlands vitale kommunikationslinje, og fejlmargenen i gennemførlsen og driften af det nye system skal være minimal. I løbet af forhandlingsprocessen med flere velestimerede systemleverandører, har Huawei Marine-holdet vundet Tele Greenlands fulde tillid i forhold til, at de kan levere særdeles pålideligt 100G DWDM-udstyr, så vi kan opfylde vores forpligtelser over for vores kunder, siger Flemming Drechsel, der er Chief Wholesale Officer hos Tele Greenland.
Mao Shengjiang, der er Chief Operating Officer i Huawei Marine, udtaler:
- Det er en stor ære at samarbejde med Tele Greenland og at høste yderligere anerkendelse af Huawei Marines teknologi og leveringsevne. Det er ikke første gang Huawei Marine skal implementere et 100G netværk i den arktiske region, og derfor forventer jeg, at vores erfarne team vil løse udfordringen succesfuldt og vores løsninger kommer til at hjælpe vores kunder med at udvide deres netværk til de fjerntliggende regioner.
- lb