3 udleverer ikke data til Roskilde Festival

3 udleverer ikke data til Roskilde Festival

Roskilde Festival har i løbet af weekenden opsat et skilt på festivalen, der beskriver festivalens datapolitik

Del artiklen på

På skiltet fremgår det, at festivalen forbeholder sig retten til at indsamle og gemme gæsternes beskeder og telefonsamtaler, mens de befinder sig på festivalpladsen, samt at de desuden overvåger gæsternes aktiviteter på internettet og forbeholder sig retten til at dele disse data med festivalens partnere.

I en pressemeddelelse skriver teleselskabet 3:

”Som eksklusiv partner inden for mobiltelefoni på Roskilde Festival vil vi hos teleselskabet 3 gerne understrege, at vi ikke har ikke nogen aftale med Roskilde Festival om at udlevere de nævnte oplysninger om vores kunders brug af deres mobiltelefoner på festivalen. Logningsbekendtgørelsen og terrorlovgivningen kræver, at vi registrerer en række oplysninger om vores kunders brug af deres mobiltelefon. Disse oplysninger samles og udleveres dog udelukkende til myndigheder, som har fået en dommerkendelse.”

”Vi tager behandlingen af vores kunders personlige oplysninger meget alvorligt, og det er vigtigt for os at understrege, at kunderne trygt kan stole på, at vi administrerer deres data forsvarligt,” slutter 3 i pressemeddelelsen.

- lb