5G-test på dansk grund

5G-test på dansk grund

De nordiske lande er blandt de førende når det kommer til teleudviklingen, og det gælder ikke mindst den nye 5G-teknologi. TDC har lige gennemført deres første test af 5G med imponerende resultater

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Ifølge den svenske statsminister, Stefan Löfven, er norden den mest innovative region i verdenen, og udviklingen af 5G går så hurtigt, at Norden vil være førende i udviklingen af denne nye teknologi.

De nordiske lande har på et nordisk ministermøde givet håndslag på, at Norden skal være de første i verden til at udvikle en 5G-forbundet region.

Helt i den ånd, har TDC lige gennemført deres første test af 5G-teknlogien i Danmark på deres hovedkontor i København. Den højeste hastighed lå på 1,9Gbps, hvilket lover godt for implementeringen af den næste teleteknologi.

Testen involverede en 5G New Radio base station, næste generation af core network og 5G-enheder, der lever op til bredbåndsstandarden for 3GPP 5G-standard.

Derved har TDC taget et stort skridt hen mod at levere landsdækkende mobilforbindelse i høj hastighed til det danske marked. ’Smart cities’, ’internet of things’ og lignende tjenester ser ud til at kunne blive til virkelighed i nærmeste fremtid.

"Med ultrahøj hastighed og lav ventetid som vigtigste faktorer vil 5G give Danmark en bedre brugeroplevelse. Denne test af 5G er første skridt i retningen mod at 5G bliver til en realitet i Danmark. Implementeringen og udnyttelsen af 5G vil accelerere Danmarks evne til at blive digitaliseret, og det vil fremover blive karakteriseret som tidsalderen med gnidningsfrie forbindelser og intelligent automatisering,” siger TDCs Head of Network, Michael Fränkle.

TDC er blandt de nordiske frontløbere inden for udvikling og implementering af 5G-teknologi. Netværk og tjenester baseret på 5G vil medføre store forbedringer til mobil-bredbåndstjenester. Det sker ved at udvide mobilnetværket til at understøtte en række forskellige enheder og tjenester – og revolutionere ’internet of things’ (IoT). Sådan en innovation vil TDC gennemføre ved at tilbyde et hurtigt og pålideligt 5G-netværk i den nærmeste fremtid.

TDC har et langvarigt, strategisk samarbejde med Huawei, som har leveret en hurtig og god forbindelse i hele Danmark, og Huawei har leveret udstyret til TDCs test af 5G.

Med en langsigtet strategi for investerer og netværksudviklings er det TDCs ambition at tilbyde det bedste 5G mobilnetværk til de danske kunder.