5G vil forme hele samfund

5G vil forme hele samfund

Mulighederne med den kommende 5G-standard er enorme, og allerede nu er forventningerne enorme fra producenter og operatører

Del artiklen på

Tekst & foto: Lars Bennetzen, Mobile World Congress, Barcelona, Spanien

En del af årets store mobilkonference i Barcelona, Mobile World Congress, var Global 5G Test Forum, hvor producenter og operatører gjorde status over udviklingen af 5G-standarden og kiggede fremad. IT-Reload fik mulighed for at deltage og høre nogle af de visioner, der er for 5G-netværket.

Dino Flore, der er bestyrelsesformand hos 3GPP, fortæller, at den kommende version af 5G-stadarden, version 14, kommer til at indeholde rigtig mange nyheder. Blandt andet kommer der funktioner i den, der gør, at den vil begynde at komme ud til automobilprocenterne.

Samtidig pointerer han, at sikkerhedsfunktionerne også er ved at blive standardiserede. Det er nemlig nødvendigt at arbejde hårdt på, at de skal være på plads inden standarden er færdig.

- Samtidig så er det vigtigt, at vi sikrer, at den nye standard er fremadrettet kompatibel i kernen. Vi skal sikre, at systemet er designet, så der er masser af pladsholdere for fremtiden, så det er let at komme med fremtidige forbedringer/udviklinger, pointerer Dino Flore.

Kina langt fremme

At der er gang i kineserne er ikke nogen hemmelighed, og det gælder også, når det kommer til 5G. General manager Wang Xiaoyou fra China Mobile fortalte under Global 5G Test Forum, at da 4G slog igennem, så ændrede det folks liv.

- Men 5G kommer til at forme hele samfund, og vi ser allerede muligheden for, at vi kan bygge en decideret City State, fortæller Wang Xiaoyou.

Hun fortæller videre, at netop fordi der er så store forskelle mellem 4G og 5G, så skal der et helt nyt økosystem til. Der kan reelt ikke genbruges noget, og derfor arbejder China Mobile hårdt på at få sat gang i test.

- På nuværende tidspunkt er test meget vigtige. Vi er kommet til et punkt i udviklingen af 5G, hvor det er vigtigt at udføre de test på så stor en skala, at vi kan få nok data retur til at raffinere standarden, forklarer Wang Xiaoyou.

Derfor er der blevet etableret verdens største 5G Field Test tæt på Beijing i et område, der bliver kaldt for Huairou. Det er dog ikke China Mobile alene, der kører de test. Med på holdet er også Huawei, Samsung, ZTE, DAtang, Ericsson og Nokia Acatel-Lucent.

- Det er meget vigtigt, så store test bliver kørt i samarbejde med både os operatører og udviklerne af det udstyr, vi kører på. Kun på den måde kan vi få data nok til at komme videre med standarden, forklarer Wang Xiaoyou.

Testen har allerede vist gode resultater, og hun kunne blandt andet fortælle, at ved en frekvens på 28GHz er der målt spidskapaciteter på ikke mindre end 20Gbps. Det stopper dog ikke der med de store test, for Chine Mobile har store planer allerede i år. Her forventer de nemlig, at der skal være ikke mindre end syv sites pr. by i testområder, der er med på 5G, og for lige at pointere hvor stort de tænker, er planen, at der skal være ikke mindre end 100 sites pr. by i 2019.

Som Dino Foore mener hun også, at det er essentielt, at arkitekturen i 5G-standarden skal, og vil, indeholde plads til fremtidige standarder.

Vigtigt for fremtiden

Et af de emner, der blev gennemgået på Global 5G Test Forum, var, hvad det er, der i særklasse driver udviklingen, og dermed også bliver en vigtig faktor.

- Jeg er slet ikke i tvivl. Nok det allermest vigtige for forbrugerne er 4K-video og ikke mindst muligheden for at streame den teknologi, og den kommer i høj grad til at puffe til udviklingen af 5G, forklarer Gordon Mansfield, VP RAN & Device Design fra AT&D.

Han går videre og stiller det retoriske spørgsmål om, hvordan de egentlig kan teste 5G, når standarden ikke helt er på plads endnu. Heldigvis er Gordon Mandsfield klar til selv at svare på spørgsmålet.

- Det kan vi, fordi der er så mange hardwareplatforme, der kan testes på hver for sig, forklarer Gordon Mandsfield.

Takehiro Nakamura fra NTT Docomo er helt enig. For at få et fornuftigt 5G deployment scararie er det vigtigt at forstå, at der er stor forskel på at rulle ud på nationalt eller globalt plan og på at gøre det i et kontor.

- Derfor er der allerede store og små forsøgs site flere steder i Japan, så vi kan få en fornemmelse for, hvordan 5G fungerer under mange forskellige omstændigheder, fortæller Takehiro Nakamura.

Vi er på vej hen mod et gigabit-samfund, og her spiller 5G en vigtig rolle, og det er derfor nødvendigt, at 5G bliver en global standard. Når de forskellige producenter og operatører mødes, så løfter de samtidig sløret for, hvad de mener, der kommer til at drive udviklingen for standarden.

- Jeg tror på, at der er specielt fire ting, der er meget vigtige for fremtiden og for udviklingen af 5g, siger Luke Ibbetzon, Global Head of R&D, Vodafone Group.

De fire ting er, at der skal fiber i jorden, for det vil drive udviklingen. IoT skal udbredes endnu mere, vi bliver alle mere afhængige af skyen, og der skal opbygges det fornødne radionetværk.

- Det sidste er essentielt, for at vi kan give adgang til god kvalitet og tjenester uden produkter, pointerer Luke Ibbetzon.

Her kan 5G bruges Yang Chaobin, President of 5G Product Line hos Huawei fortæller, at 5G kommer til at skabe ny omsætning og ikke mindst nye forretningsområder, og Magnus Ewebring,

CTO APAC fra Ericsson kommer med et par eksempler på, hvor 5G kommer til at spille en stor.

- Vi kommer til at se ting som Remote Surgery, altså muligheden for at en læge kan udføre en operation på afstand. Noget der både kræver et avanceret VR-udstyr og et netværk, der kan flytte data nok, forklarer Magnus Ewebring.

Han ser også, at 5G kommer til at hjælpe udviklingen af selvkørende biler. Her mener Magnus Ewebrig faktisk, at selvkørende biler ikke bliver til noget uden 5G. Han slutter af med at erklære sig enig med Yang Chaobin i, at 5G er på vej, og at det kommer til at åbne op for helt nye forretninger og segmenter.