Danskerne vil have 4G – men få ved, hvad det er

Over halvdelen af danskerne vil have 4G-teknologi, når de køber deres næste mobil eller tablet. Men danskernes viden om 4G-teknologien er lav, viser en ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup

Del artiklen på

4G er forkortelsen for fjerde generations mobilteknologi, og netværket tilbyder mobil internetforbindelse med teoretiske hastigheder på op til 100 Mbit/sek.

I de nordiske lande blev teknologien lanceret i 2009, men de fleste danskere ved stadig ikke, hvad 4G-teknologien indebærer. Og derfor kan de risikere at ende med et 4G-produkt, der ikke virker optimalt.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af TNS Gallup på vegne af Samsung.

I undersøgelsen svarer hele 43 procent af de adspurgte således, at de ikke ved, hvad 4G er, og kun 13 procent mener at kende forskellen mellem den nye 4G-teknologi og 3G-teknologien, der i dag er udbredt. De resterende – 44 procent – siger, at de har hørt om 4G, men at de ikke kender detaljerne omkring det.

– Jeg kan godt forstå, at mange er usikre på, hvad 4G egentlig er, for det er en kompleks størrelse.

- Selvom man taler om 4G som én generel betegnelse, arbejder netværket på forskellige frekvensbånd, som kan variere fra land til land. Men også internt i ét land, fx Danmark, kan frekvenserne variere alt afhængigt af, hvilken udbyder man har, og hvilket produkt man bruger.

- Nogle produkter understøtter 4G på flere frekvensbånd, mens andre kun understøtter én frekvens, siger Jens Arvad, salgschef for Telecom i Samsung Danmark.

fortsættes....

Trods manglende eller begrænset viden om 4G ønsker over halvdelen (56 procent) af de adspurgte i undersøgelsen, at deres næste smartphone eller tablet understøtter den nye 4G-teknologi.

– Interessen for 4G er stor og med god grund. For 4G-teknologien gør det muligt at loade hjemmesider lynhurtigt, downloade filer og streame film i rigtig god kvalitet direkte til mobiler og tablets.

- Men særligt set i lyset af danskernes usikkerhed om teknologien er telebranchen nødt til at være ekstra klare omkring, hvilke produkter der i praksis understøttes på de forskellige 4G-netværk, så forbrugerne ikke oplever at stå med et 4G-produkt, der ikke fungerer optimalt, siger Jens Arvad.

For at imødekomme den store 4G-efterspørgsel lancerer Samsung GALAXY S III 4G, GALAXY Note II 4G og GALAXY Note 10,1 4G dette efterår.

- De tre nye 4G-mobilprodukter understøtter alle LTE frekvenser, der bruges af teleoperatørerne i Danmark, nemlig 800/1800/2600 Mhz. Desuden vil GALAXY Note 10.1 4G og GALAXY Note II 4G også understøtte LTE 900 Mhz.

- hawin