Ericsson udvikler netværksdækning, -ydeevne og -intelligens frem mod 5G
Mobile Broadband for Everyone: Understøtter visionen om at gøre mobil-internet tilgængelig for alle, ved at fordoble netværkets ydeevne og forbedre effektiviteten med en faktor 3 og samtidig sænke TCO med 60%
Del artiklen påEricsson lancerede i sidste uge fire nye løsninger der kan hjælpe kommunikationsudbydere med at udnytte de forretningsmæssige muligheder, der skabes med 5G. Løsningerne vil blive demonstreret under Mobile World Congress (MWC) 2016, der afholdes fra d. 22. til 25. februar, 2016 i Barcelona, Spanien (https://www.mobileworldcongress.com/).
Tjenesteudbydere vil med Tingenes Internet (IoT), 5G og cloud opleve et stigende antal forskellige anvendelsesmuligheder af netværk, som vil skabe nye værdikæder, finansielle modeller og forretningsmuligheder. For at udnytte disse muligheder bliver tjenesteudbydere nødt til løbende at transformere sig og finde nye måder at skabe værdi for forbrugerne.
Samtidig bliver netværkets ydeevne stadig mere vigtigt og en stadig mere udfordrende opgave. En ny undersøgelse, som vil blive offentliggjort i Ericssons Mobility Report MWC edition, viser, at en dårlig video-streaming oplevelse kan have en negativ dobbelt-effekt, da det ikke blot fører til lavere brand equity hos den pågældende tjenesteudbyder, men også bidrager til øget brand equity hos konkurrenterne.
1. lancering: Mobile Broadband for Everyone
Den seneste Ericsson Mobility Report forudser, at 90% af verdens befolkning vil være dækket af WCDMA/HSPA mobilt bredbåndsnetværk i 2021. Samtidig er mere end 50% af verdens befolkning i dag uden internetadgang. Dette repræsenterer en fantastisk mulighed for mobiloperatører.
For at støtte visionen om at alle får adgang til mobilt internet, adresserer Ericsson tre forskellige udfordringer: Øge netværkets ydeevne, forbedre den operationelle effektivitet og sænke omkostningerne til mobilt bredbånds-dækning. Ericssons WCDMA Flow of Users fordobler netværkets ydeevne på eksisterende infrastruktur, Zero Touch WCDMA øger netværkets operationelle effektivitet med en faktor på tre og Mobile Broadband Expander sænker drastisk TCO med op til 60% og samtidig forenkler den installationerne af de hundredtusindvis af 2G-sites der allerede eksisterer.
Mobile Broadband for Everyone vil være fuldt tilgængelig i 2. kvartal af 2016.
2. lancering: Delivering Extreme App Coverage
Ericsson lancerer som en del af udviklingen mod 5G, Ericsson Radio System software og hardware, for at forbedre ydeevnen og effektiviteten i LTE-teknologien, og understøtte de netværkskrav der er skabt af stigende datatrafik. Lanceringen understøtter verdens første kommercielle udbud af LTE 1Gbps.
Ericsson Radio System bliver suppleret med tre nye radio access-produkter, som understøtter 4x4 MIMO og nye frekvensbånd.
Delivering Extreme App Coverage vil være tilgængelig i 2. kvartal af 2016.
3. lancering: Experience Centric Managed Services
Netværkets ydeevne og brugeroplevelsen bliver stadig vigtigere for abonnenter. For at hjælpe operatørerne med at få øget fokus på brugeroplevelsen, lancerer Ericsson funktionerne Service Operation Center (SOC) og Experience Management Center (EMC) fra vores Experience Centric Managed Services.
SOC overvåger ydeevne inden for bl.a. videostreaming og webbrowsing i realtid, hvilket korreleres med kravene for netværkets ydeevne. EMC overvåger forbrugernes oplevelser og holdninger via eks. brugerundersøgelse, social medie-analyse, Net Performance Score og churn-analyse, hvilket korreleres med service-kravene.
De nye funktioner i Experience Centric Managed Services er tilgængelige nu.
4. lancering: Revenue Manager
Revenue Manager er et cloud-baseret system til opkrævning og fakturering med et meget konfigurerbart udbud, hvilket sikrer fleksibilitet og operationel effektivitet, uden behov for systemintegration eller kostbar tilpasning. Det er det første business support system (BSS) designet til de muligheder og udfordringer der eksisterer i det moderne netværkssamfund.
Produktet muliggør for tjenesteudbydere at lancere nye produkter og tjenester på få dage og udnytte nye indtægtskilder.
Revenue Manager 16 vil være tilgængelig i juni 2016.
- lb