Flere mobile svagheder for Lenovo

Flere mobile svagheder for Lenovo

Til trods for at Lenovo siger at deres transformation kører efter planen, så faldt deres salg sidste år

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Sidste kvartal 2016 sendte Lenovo 15 millioner smartphones på gaden, enheder der kom både fra deres Lenovo- og Motorola-brand. Det var så en nedgang på lidt mere end 20 millioner enheder i samme periode i 2015.

Salget gik ned med 23,4% fra 2,85 milliarder dollars til 2,19 milliarder dollars. Selvom det stadig er en stor omsætning, så er en nedgang på 23,4% i omsætning markant.

Lenovo fortæller til mobileworldlive.com at deres mobile enhed nærmer sig break-even i andet halvår af deres regnskabsår 2018, der løber de 12 måneder til og med marts 2018. De havde ellers forventet et break-even fire til seks kvartaler efter deres opkøb af Motorola.

Men på grund af store udfordringer på mobilmarkedet, ikke mindst den hårde konkurrence på deres hjemmemarked i Kina, kæmper Lenovo stadig for at få fat på markedet.

Lenovo fortæller at de oplevede en 12% forøgelse i de årlige leverancer af Moto G, ikke mindst på grund af en stærk vækst i Latinamerika. Samtidig siger de at Moto Z-smartphonen er godt på vej til at nå 3 millioner enheder i dens første 12 måneder.

Det er ikke de eneste steder Lenovo oplever lidt udfordringer. Deres Data Center groups kvartalsmæssige salg gik ned med 20% på en årlig basis til 1,1 milliard dollars.

Deres kerne pc-forretningsområde oplevede en 2% årlig forbedring i salg og nåede dermed 8,6 milliarder dollars. De leverede 15,7 millioner pc’er på verdensplan, hvilket også var en forbedring på 2% på årsbasis, og kunne se en forbedret position på tablets, faktisk var det en forøgelse på 10%.