Fremtidens biler – Her er hvad fremtiden byder på
ANNONCE: Det danske bilmarked er under konstant udvikling, og fremtidens biler kører på el.
Del artiklen påFor ganske få år siden, kørte danskerne udelukkende på benzin eller diesel. Nu er de danske veje så småt på vej til at blive hjemsted for flere og flere el- og hybridbiler, og alt tyder på, at der i fremtiden kun vil komme endnu flere.
Fremtiden byder på mange spændende ting og allerede nu bliver der eksperimenteret med muligheden for Elbiler, førerløse biler, opkoblede biler og Apple Car Play.
Elbiler – er fremtiden
Regeringen og producenterne arbejder på det faktum, at gøre elbilerne mere attraktive. Blandt andet er der meget få afgifter på elbiler, sammenlignet med en ellers mere klassisk bil på diesel eller benzin. Målet er, at salget af biler med forbrændingsmotorer stopper helt i 2030.
”Elbiler er da bare Smarte. De er klimavenlige, de passer på miljøet og så er Elbiler ofte mere intelligente end deres chauffører. På Mobilsiden.dk gør vi egentlig hvad vi altid har gjort. Vi tester brugervenlighed, batterier og software på telefoner, men nu gør vi det så også på Elbiler.”: Citat af Daniel Søgaard Hald, Chefredaktør på Mobilsiden.dk
Uanset hvad, så er elbilen kommet for at blive. I 2020 kommer der op mod 30 nye elbiler, og i 2021 forventes der at komme mindst 20 nye elbiler til danskerne, der for alvor er begyndt at interessere sig for teknologien. Udsigterne for salget af elbiler i Danmark står overfor en kraftig opblomstring, hvis danske bilkøbere gør, som de siger. Konventionelle benzin- og dieselbiler er stadig langt det mest foretrukne. 44 procent mener, at deres næste bil skal være med benzin eller dieselmotor.
Apple Car Play
Apple CarPlay giver dig mulighed for nemt og hurtigt at benytte din IPhone standard applikationer mens du kører bil. Du kan nemlig tilkoble din iPhone til bilens infotainmentsystem med et kabel eller Bluetooth og tilgå applikationerne via stemmestyring, bilens indbygget touchscreen eller knapperne på dit infotainmentsystem.
En ny bil med Apple CarPlay har et stemmestyringssystem som gør det muligt for dig at bruge applikationerne helt uden at fjerne hænderne fra rattet. Ligesom på din iPhone kan du via Apple CarPlay få hjælp af Siri, som via applikationerne og det stemmestyret system kan hjælpe dig med at holde fokus på vejen. Beskeder, Musik og Kort, som særligt bruges når man er i bil bliver nu meget nemmere at anvende.
Førerløse biler
Der har flere steder i verden allerede været testkørt førerløse biler og det er stadigvæk et projekt, som flere venter spændt på kan lykkedes. Måske der endda vil være førerløse taxaer og offentlig transport i fremtiden. Særligt har de førerløse biler været på vejene over en periode i Storbritannien.
Udviklingen går stadig langsomt. Vi kan måske se selvkørende biler på de britiske veje i et begrænset omfang i løbet af 2023, men der går nok ti år, før bilerne har potentialet til at slå igennem over en bred front. Storbritannien er dog ikke det eneste land, der planlægger at slippe førerløse biler løs på vejene. Den franske præsident Emmanuel Macron har tidligere luftet ambitioner om, at selvkørende biler skal finde vej til franske veje i løbet af 2022. Spanien og Italien planlægger også forskellige tests i et begrænset omfang.
Opkoblede biler
Connectivity, som forbinder mennesket, bilen og omverdenen, er ikke kun en ny teknik. Den præger fremtiden for den samlede mobilitet. En opkoblet bil lover ekstra kørekomfort, mere sikkerhed og en tiltagende individualisering af køreoplevelsen.
Men connectivity betyder mere end opkoblingsmuligheder mellem menneske og bil. Kommunikationen mellem biler vil også blive videreudviklet. Allerede i dag anvendes flere Internet of Things-apparater (IoT) som smartphones, og de vil også finde endnu større anvendelse i den opkoblede bil.