Her er danskernes krav til en mobiltelefon

Her er danskernes krav til en mobiltelefon

Julen er højsæson for udskiftning af mobiltelefon, og Telia har undersøgt, hvad vi danskere mener er vigtigst i valget af ny mobiltelefon

Del artiklen på

Telias undersøgelse viser, at hvis man spørger danskerne, så er de to vigtigste parametre for valg af mobiltelefon henholdsvis prisen og batteriets levetid.

- Det er naturligvis oplagt, at prisen spiller en afgørende rolle, når vi skal købe vores næste smartphone. Mere overraskende er det, at batteriets levetid prioriteres over fx design eller holdbarhed – men det er omvendt også et udtryk for, hvor meget vi bruger vores smartphones i dagligdagen, siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør hos Telia.

Vil have det vi kender

På tredjepladsen over de tungest vejende faktorer ved køb af ny smartphone er styresystemet. Og nærlæser man undersøgelsen vil man opdage, at det ikke er styresystemet i sig selv, der er afgørende. Det vigtigste er, at den nye mobil skal have samme system som den forrige, hvilket letter overførsel af data og funktioner. Især for brugere af iPhone er styresystemet vigtigt. Isolerer man iPhone-brugere i Telias undersøgelse, er dette parameter vigtigere end alt andet.

Design, der først kommer længere nede af listen, vægter især tungt blandt de unge voksne mellem 18 og 34 år. Og der er som bekendt kommet rigtig mange nye farver og designs på markedet de seneste år. Analysens ældste gruppering, de 50 til 74-årige, skiller sig omvendt især ud ved at lægge vægt på, at den nye mobil skal kunne fungere sammen med deres øvrige gadgets som fx computer og tablet.

Kvinder og mænd er enige - næsten

Ser man på forskellen mellem kønnene, er danskerne nogenlunde enige om, hvad der er tæller, når vi skal have en ny mobiltelefon. Største forskel gælder vigtigheden af kameraets kvalitet. Her kræver kvinder mere af teknologien end mænd. 30% flere kvinder end mænd har fremhævet kameraets kvalitet som vigtigt. Omvendt er mændene markant mere fokuserede på skærmens størrelse og kvalitet.

- Måske er det udtryk for, at kvinder fotograferer mere med deres smartphones, mens mænd hellere kigger på billeder, slutter Christoph Nørgaard med et smil.

TOP 5

Hvad lægger du vægt på, når du vælger nu mobil?

1.Pris

2.Batteriet levetid

3.Samme styresystem som tidligere mobiltelefon

4.Skærm (størrelse eller kvalitet)

5.Holdbarhed

Det er YouGov, som på vegne af Telia, har gennemført undersøgelsen.

- lb