Huawei lancerer verdensnyheder på CES

På CES i Las Vegas lancerede Huawei en række nye produkter, heriblandt Huaweis første Windows 8 smartphone

Del artiklen på

Udbyderen af informations- og kommunikationsteknologi, Huawei, præsenterede en række ekstraordinære produkter på CES 2013 i Las Vegas i bestræbelserne på at blive verdens førende inden for forbrugerelektronik.

Med fokus på effektiv batteri- og hurtigdelings-teknologi lancerer Huawei en række flagskibsprodukter som Huawei Ascend Mate, Huawei Ascend D2, Huawei Ascend W1, MediaQ og en række LTE Cat4-enheder.

På CES lancerede udbyderen sin første Windows 8 smartphone, Huawei Ascend W1, som forventes på det danske marked i andet kvartal 2013 i blå og sort.

Huawei Ascend W1 er 10.15 mm tynd og har en 4 tommer IPS LCD-skærm med OGS-teknologi. Batteriet på 1950 mAh giver Ascend W1 en standbytid på 470 timer, som er den længste hidtil inden for sin klasse. Telefonen er ideel for de forbrugere, som søger et prisvenligt alternativ inden for kategorien.

Udbyderen lancerer også Huawei Ascend Mate med en 6.1 tommer HD IPS+ LCD-skærm med en opløsning på 1280 x 720 og et screen-to-body ratio på 73 procent, der sikrer den titlen som smartphonen med verdens hidtil største skærm.

Og så løftede man også sløret for en ny topmodel, Huawei Ascend D2, der lanceres på det kinesiske og japanske marked. Smartphonen byder på en 5 tommer IPS Super Retina LCD-skærm med en opløsning på 1920 x 1080, 443 PPI og en batterikapacitet på 3000.

Huawei Ascend D2 har et 13MP BSI autofokus-kamera og et højere ISO-sensitivitetsniveau end nogen anden smartphone inden for kategorien.

- hawin