Ny mobiloperatør bag billig mobildata
Glenn Eric Tornow, CEO, SimVIKING udfordrer teleselskabernes lukrative roaming-aftaler med et mobilt hotspot, der kan spare din virksomhed for tusindvis af kroner.

Ny mobiloperatør bag billig mobildata

Nu kan du få mobilt internet for under 100 kroner pr. mdr. pr. GB i udlandet.

Del artiklen på

Når du er i udlandet og bruger data på din mobil, eller på din PC over dit datamodem, så er prisen naturligvis en anden end den, du kender herhjemme. Der er tale om roaming-priser hos dit teleselskab, i samarbejde med den udenlandske mobiloperatør. Priserne kan nå op til 100 kr. per MB, det vil sige cirka 100.000 kr. for en gigabyte.

Globalgig er en revolution for data roaming og tager samme pris på data med et mobilt wifi (MiFi) modem, hvor du kan få mobildata, for under 100 kr. per måned, for en gigabyte.

- Vores målsætning er 25.000 abonnenter i Danmark og på verdensplan op i mod 1 million abonnenter indenfor 1-3 år, siger Glenn Eric Tornow, CEO, SimVIKING

Løsningen er et supplement til dit nuværende mobilabonnement og dit datamodem. Du skal stadig slukke for data roaming, men via det mobile wifi hotspot, kan du forbinde op til 5 forskellige smartphones, ipad, PC eller Macbook.

Globalgig er nem at bruge. Kommer du til et land, der er dækket, så tænder du blot din Mifi device, så har du adgang til mobilnettet via dit mobile hotspot, som du kan have i lommen.

Globalgigs samarbejdspartner i Norden og Baltikum er Gentofte fiirmaet simVIKING, der regner med at tilføje 10 til 30 lande per år.

Løsningen virker allerede i Danmark, Sverige, England, U.S.A, Irland, Australien og Hong Kong.

- mo