Nye produkter til datahungrende danskere
Dataforbruget hos Telenors kunder vokser eksplosivt – alene i årets første måneder er det steget med 40 procent. Derfor lancerer Telenor i dag en ny portefølje, hvor abonnementerne er fyldt godt op med data
Del artiklen påTelenor går mod strømmen, og gør det markant nemmere for kunderne ved fremover kun at have få produkter at vælge mellem – tre for individuelle kunder og to for familier. Til gengæld er produkterne fyldt godt op med det, som kunderne efterspørger – nemlig mere data og bedre roaming.
- Vi vil gøre det simpelt at være kunde hos Telenor, og derfor lancerer vi nu en simpel portefølje, som tager udgangspunkt i vores kunders behov. Vi kan se, at danskerne går amok i data, fordi særligt tv- og musikstreaming trækker meget data. Derfor er der fyldt godt op med data i pakkerne, siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.
Med lanceringen af de nye pakker kan kunderne vælge mellem produkter med enten 10, 20 eller 40 GB. Og for familierne er der lanceret to familiepakker på 20 eller 40 GB. For en familie med tre eller flere abonnementer koster et Telenor abonnement med 20 GB + Roam Away helt ned til 99 kr. pr. måned pr. person, og dermed har Telenor markedets skarpeste tilbud til familierne.
Roam Away, når du er ude at rejse
Fælles for både familiepakker og de to største individuelle pakker er, at Telenor har puttet Roam Away i pakkerne, og det betyder, at kunderne kan roame - både data, SMS og taleopkald - i 36 lande i Europa. Med Roam Away tilbyder Telenor sine kunder, at de både kan ringe til lokale numre, danske numre og til numre inden for Roam Away-zonen, helt uden ekstra omkostninger. Derudover kan de bruge godt med data på rejsen, idet Roam Away har inkluderet 10 GB.
- Vi ved, at mange danskere afholder sig fra at surfe på nettet eller bruge data, når de er på ferie. Men med Roam Away kan vores kunder bruge 10 GB data, og det giver dem mulighed for at tjekke nyheder på facebook, at se et afsnit af deres yndlingsserie på en regnvejrsdag eller at streame deres yndlingsalbum fra Tidal på bilturen uden at bekymre sig om regningen,” siger Lars Thomsen.
- lb