Nyt mobilbrand fokuserer på udlandstelefoni

TDC lancerer et nyt selvstændigt mobilbrand under navnet &Heymobile!&. Det baserer sig på forudbetalt taletid og henvender sig særligt til markedet for udlandstelefoni

Del artiklen på
Kunder hos Heymobile! kan se frem til udlandspriser, der starter fra seks øre og en opkaldsafgift på 99 øre. Taletid kan købes både online via hjemmesiden heymobile.dk og snart hos en lang række kiosker og butikker landet over.

- Vi lever i en global verden, hvor flere mobilkunder har behov for at ringe meget til venner og familie i udlandet. Derfor mener vi, at der er et marked for gennemskuelige priser på udlandstelefoni. Det ønsker vi at adressere gennem et stærkt, nyt brand, siger direktør for TDC Privat, Anders Jensen.

Med lanceringen af et nyt mobilbrand, der fokuserer på udlandstelefoni forventer TDC at kunne skabe en klar kommunikation rettet specifikt til dette marked.

- Vi har valgt at skabe et nyt mobilbrand, fordi det giver os mulighed for at differentiere og målrette kommunikationen til denne del af markedet i en grad, der ikke ville være lige så effektivt i TDC regi, uddyber Anders Jensen.

Det er det første brand TDC selv lancerer og er et individuelt brand på linje med de erhvervede brands, Fullrate, Onfone, M1 og Telmore.

- hawin