SMS-storm over Europas ski-destinationer

Mobilen gløder på pisterne og ved liftkøen. Det viser en oversigt over antallet af sms’er sendt på de store feriedestinationer i Alperne og Skandinavien

Del artiklen på

Handskerne ryger af, mobilen findes frem, og der kæmpes med at ramme tasterne i den frostklare bjergluft. Når danskerne slår sig løs på Europas skisportssteder, er mobiltelefonen det vigtigste hjælpemiddel til at holde styr på familie og venner, som er spredt ud over terrænnet.

Ja, selv om rigtig mange, specielt unge, forlægger vinterferieaktiviteterne til Prag, bliver der stadig løbet på ski rundt omkring på skidestinationerne.

I denne vinterferieuge har danske Telia-kunder således dagligt sendt op mod syv gange så mange sms’er på netværket i Østrig i forhold til tallet i almindelige uger.

Det tysktalende alpeland er ikke det eneste sted, hvor danske skiturister i denne uge har fået mobilmasterne til at gløde. I Frankrig og Schweiz har Telia registreret op til en firedobling i antallet af sendte sms’er i forhold til almindelige uger – hvor der jo vel at mærke allerede var godt gang i den på skisportsstederne.

- Den massive stigning i antallet af sms’er ligner det mønster, vi kender fra andre store begivenheder og højtider. De hurtige tekstbeskeder har afløst faste aftaler om mødetid og -steder – også når danskerne er på skiferie. I stedet sender vi løbende tekstopdateringer til hinanden eller måske en mms med et billede af den fantastiske udsigt, vi lige nu står og nyder, siger privatkundedirektør i Telia Mobility, Christoph Nørgaard.

-hawin

 

 

 

Land

Antal sendte sms’er dagligt i udlandet i uge 7 sammenlignet med alm. uger i procent

Sverige

153 %

Norge

158 %

Østrig

700 %

Frankrig

400 %