Stereohovedtelefoner med høj lydkvalitet

Jabra lancerer to nye hovedtelefoner i stereo til smartphones og tablets.

Del artiklen på
Med Jabra’s nye serie af trådløse og ledningsbaserede stereohovedtelefoner er det muligt at opleve helt nye dimensioner af lyd, både når det gælder opkald og musikafspilning. De er designet med fokus på at skulle holde til daglig brug på farten, og de nye trådløse samt ledningsbaserede Jabra Revo samt Jabra Vox in-ear hovedtelefoner er således indbegrebet af ultimativ balance mellem design, brugervenlighed og fremragende lydkvalitet, som det forventes af tidens kræsne musikelskere.

Jabra er kendt  for at levere fremragende lyd. De nye produkter har fået tilføjet Dolby Digital Plus teknologi, som - sammen med Jabra's eksklusive Sound App til iOS og Android enheder - skaber en rigere og mere helstøbt lyd, som ofte mangler i digital komprimeret lyd. Dette giver nyt liv, ekstra dybde og nye dimensioner til musik på tværs af genrer.

Det voksende globale forbrug af smartphones, tablets og andre mobile enheder betyder, at vi nu kan kommunikere med hinanden hvor som helst og når som helst, og samtidig har vi vores musik med os overalt. De mobile brugere, der er kendt for altid at 'være på', forbruger en stadig stigende mængde underholdning, hvilket resulterer i øget slid - særligt på hovedtelefoner.

Jabra's hovedtelefoner er designet til at blive 'brugt og misbrugt'. Både de trådløse og de ledningsbaserede Jabra Revo er fremstillet af en aluminiumsramme, stålhængsler og en splintfri hovedbøjle, som sikrer høj fleksibilitet. Det lille og smarte Jabra Vox headset er sammensat af førsteklasses materialer, udstyret med forstærkede kabler, der ikke filtrer og testet grundigt for ultimativ holdbarhed og ydeevne.

"Hovedtelefoner udsættes for en massiv slidtage, så forbrugerne forventer, at de er designet til at modstå regelmæssig brug," udtaler Anne Raaen Rasmussen, Senior Vice President, Mobile Division hos Jabra.

"Jabra's stereoprodukter bliver testet til det yderste, de bliver udsat for faldprøver, kableforsøg, bøje-, snavs-, og foldetests samt meget mere. Disse hovedtelefoner er bygget til at holde uden, at det skal gå ud over design- eller lydkvalitet".

Den nye linje af stereohovedtelefoner forventes at være i handlen til marts og koster fra DKK 799.-  for Jabra Vox, DKK 1495.-  for Jabra Revo og DKK 1995.- for den trådløse Jabra Revo.