Teleselskabet 3 klart med nyt butikskoncept

Teleselskabet 3 klart med nyt butikskoncept

I alt fire nye 3Butikker åbner i løbet af september, med et koncept der handler om at vise, hvilke muligheder forbrugerne har med deres mobil

Af Lars Bennetzen

I dag genåbner 3Butikken på Kultorvet i København og i løbet af september yderligere tre nye 3Butikker under nyt koncept. Det nye butikskoncept bliver i løbet af den kommende måned rullet ud på Kultorvet i København, Rosengården i Odense, Århus City og i Lyngby. Med det nye koncept følger et langt større fokus på kundeoplevelsen og et langt større udbud af tilbehør.

I september måned kan danske 3-kunder landet over opleve relanceringen af fire nye 3Butikker. Alle fire butikker har gennemgået en større ombygning og genåbnes under 3's nye butikskoncept. Det nye koncept indebærer et langt større sortiment og et øget fokus på kunde oplevelsen. 

"Fremtidens 3Butikker skal være knivskarpt fokuserede på kundeoplevelsen. Som kunde skal der være plads til, at man skal kunne bolte sig lidt – og kunne se, røre og prøve de forskellige produkter," siger Lasse Schneider, Head of Retail hos 3 og fortsætter:

"Mange kunder ser en telebutik som et sted, hvor man kun går hen, hvis man skal have en ny telefon, eller hvis man skal skifte abonnement. Den opfattelse vil vi gerne pille ved. Abonnementet er stadig vores vigtigste produkt, men vi vil også gerne være dem i branchen, som taler om noget andet – nemlig den verden af muligheder, som telefonen giver adgang til. Vi sørger ikke kun for dækning og de rigtige abonnementer, men også for at rådgive vores kunder om de trådløse højtalere de ønsker sig, de Virtual Reality briller de gerne vil prøve eller det smartwatch, de har kigget på."

De nye butikker er:

  • Kultorvet, Frederiksborggade 1 , 1360 København K, Fredag d. 1. september.
  • Rosengårdscenteret, Ørbækvej 75 , 5220 Odense SØ, Fredag d. 15. september.
  • Århus City, Søndergade 62 , 8000 Aarhus C, Fredag d. 22. september.
  • Lyngby SC, Lyngby Storcenter 716, 2800 Kgs. Lyngby, Fredag d. 29. september