Unge passer dårligst på deres telefon

Knap 80 procent af danskerne mellem 15 og 34 år har i dag en smartphone. Men de er også den gruppe, der passer dårligst på deres telefon. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for Sony Mobile.

Del artiklen på

En ny undersøgelse fra YouGov viser, at ikke bare ejer 76 procent af danskerne mellem 15 og 34 år en smartphone - de er også den gruppe, der er dårligst til at passe på den. En smartphone kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse for en gruppe unge, der oftest ikke har de fleste penge at gøre godt med.

To tredjedele har deres smartphone liggende løst i lommen eller tasken, hvor den bliver udsat for stød og slag. Til forskel er det godt halvdelen af de 35-49-årige, der opbevarer deres telefon i lommen eller tasken, og det er kun hver femte fra den gruppe, som har oplevet at ødelægge en smartphone.

Knap halvdelen af de unge har gjort deres telefon våd i regnvejr eller er kommet til at hælde væske ud over den. Her er det under 25 procent fra gruppen af 35-49-årige, der bruger den i regnvejr eller har gjort den våd.

Over 75 procent af de unge har tabt deres telefon flere gange eller taber den ofte. Her er det knap halvdelen af de 35-49-årige, der svarer det samme, mens det kun er hver tredje 50-65-årige smartphone-ejer.

I undersøgelsen er der også spurgt til, hvilke forbedringer danskerne ønsker sig af deres smartphones, når det kommer til bedre holdbarhed. Her ligger ridsefrit glas og bedre modstand over for stød og slag som nummer et og to over ønsker til forbedringer, mens over 50 procent gerne vil have telefoner, der bedre kan tåle fugt og støv som deres anden eller tredje prioritet.

Derfor har Sony Mobile udviklet Xperia Go, Acro S og V, der har den højeste certificering over for vand og støv og samtidig er ridseafvisende.

Fakta fra YouGov undersøgelsen:

76 % af danskerne mellem 15 og 34 år ejer en smartphone. Heraf har:

  • 44 % deres smartphone liggende løst i lommen
  • 21 % deres smartphone liggende i tasken
  • 30 % oplevet at ødelægge deres smartphone
  • 39 % gjort deres smartphone våd ved at bruge den i regnvejr
  • 10 % kommet til at hælde væske ud over deres smartphone
  • 91 % prøvet at tabe deres smartphone.

73 % af danskerne mellem 35 og 49 år ejer en smartphone. Heraf har:

  • 34 % deres smartphone liggende løst i lommen
  • 19 % deres smartphone liggende i tasken
  • 20 % oplevet at ødelægge deres smartphone
  • 18 % gjort deres smartphone våd ved at bruge den i regnvejr
  • 6 % kommet til at hælde væske ud over deres smartphone
  • 81 % prøvet at tabe deres smartphone.