DTU får samlet it-slutbrugerløsning

Dell skal levere løsninger til 5.000 ansatte på Danmarks Tekniske Universitet

Del artiklen på

Det forventede omfang af aftalen er på ca. 10 millioner kroner. Aftalen omhandler slutbrugerløsninger for DTU og har en varighed på et år med mulighed for forlængelse på op til tre år.

Udstyret skal anvendes af DTU’s ca. 5.000 medarbejdere, der er spredt på kontorer ud over Danmark.  Dell vandt udbuddet pga. bedste konfiguration og funktionalitet i forhold til konkurrenterne.

- Vi er utrolig stolte over at skulle levere skærme, bærbare og stationære computere til DTU i fremtiden.

- Hos Dell har vi fokus på at levere optimal teknologi til uddannelsessektoren fra de helt små elever i skolen til administrationen på nogle af landets videregående uddannelser, herunder DTU.

- Det er godt at vide, at vores teknologi er med til at få hverdagen til at køre mere gnidningsfrit hos dem, siger Adam Vieth, direktør for offentligt salg, Dell Danmark. 

-hawin