Innovative løsninger og smarte teknologier
Chipvirksomheden Intel tildeler innovationspris til dansk biotekprojekt
Del artiklen påDanskere var blandt vinderne ved Intel Business Challenge Europe 2013
Det danske team, BioRepeller, bliver tildelt en femteplads ved årets Intel Business Challenge i Dublin for deres innovative teknologi til at beskytte katetre.
Det italienske team, Sensing ElectroMagnetic Plus (SEM+), vandt førstepladsen med deres teknologi, der introducerer “third touch dimension” i forbrugerelektronik, som gør interaktion mellem mennesker og elektroniske enheder mere naturlig.
Der blev uddelt præmier til fem hold: Italien, Slovakiet, Bulgarien og Danmark. De fem hold skal nu konkurrere ved Intel Global Challenge ved UC Berkeley, USA, i oktober 2013
Konkurrencen havde deltagelse af tusindvis af studerende i lande i Mellemøsten, Europa og Afrika. 24 teams fra ni lande blev udvalgt til den europæiske finale i Dublin.
I otte år har konkurrencen skabt resultater inden for de mål, den er skabt til: At være en katalysator for iværksætteri, inspirere unge mennesker til selv at skabe og producere, og selv at tage ansvar for fremtiden.
Intel Corporation har afsløret vinderne af Intel Business Challenge Europe 2013 - resultatet af en otte måneder lang forretningsplanskonkurrence, der skal hjælpe til at identificere og støtte de mest kreative og innovative studerende og nyuddannede i Europa.
Konkurrencen blev afholdt sammen med Euro Nano Forum - en konference, der samler europæiske eksperter indenfor nanoteknologi, da Intel Business Challenge Europe netop er en konkurrence, der fordrer innovative løsninger og smarte teknologier.
Blandt vinderne var den danske biotek-startup-virksomhed BioRepeller, der har udviklet en teknologi, der kan beskytte katetre.
Kort beskrevet er BioRepeller en ny metode til at funktionalisere medico-overflader, sådan at der sætter sig mindre mængder af biomateriale, for eksempel proteiner og bakterier.
Dette kan være med til at reducere antallet af infektioner, der opstår på hospitalerne. Det er en teknologi, som har mange anvendelsesområder, men BioRepeller har først og fremmest set på mulighederne inden for katetre.
Finalisterne udviklede koncepter, der spændte lige fra sundhed og medicinske enheder, energi og cleantech, samfund og mennesker til ICT, bioteknologi og nanoteknologi.
Foran en jury bestående af kapitalfonde, akademikere og forretningsledere skulle deltagerne demonstrere, at deres plan havde potentiale til at blive en rigtig forretning ved at fremvise et klart værdigrundlag, en forretningsstrategi og et potentielt marked.
Efter en række intensive workshops og to dages pitching blev fem vinderhold tildelt en plads ved den verdensomspændende finale. Juryen blev ledt af Marcin Hejka, den administrerende direktør for Intel Capital i Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Rusland.
De fem vinderhold skal repræsentere Europa ved Intel Global Challenge 2013-finalerne ved UC Berkeley i oktober 2013.
-hawin