Jabra og Siemens Enterprise Communications leverer problemfri UC på mobilen

Jabra og Siemens Enterprise Communications leverer problemfri UC på mobilen

Jabra har udviklet et headset til OpenScape Mobile Call Swipe funktionen, hvilket betyder, at det bliver nemmere at flytte UC samtaler mellem den bærbare computer, bordtelefonen og mobilen.

Del artiklen på

Jabra og Siemens Enterprise Communications, der er en førende global udbyder af Unified Communications, annoncerer, at det nyeste Jabra Bluetooth headset vil supporterer Siemens Enterprise Communications’ OpenScape Mobile Call Swipe funktionen. Dermed bliver det nemmere og hurtigere for brugeren at skifte problemfrit mellem to forskellige enheder eller headset, helt uden at miste forbindelsen.

OpenScape Mobile Call Swipe funktionen giver brugeren mulighed for, med en enkelt berøring, at flytte samtalen fra en bordtelefon eller computer til en mobil enhed – og tilbage igen, hvilket gør brugeren mere mobil. Gennem et strategisk partnerskab har Jabra og Siemens samarbejdet om at integrere Jabra headset og mobile enheder med OpenScape platformen, så kunder kan være sikre på, at deres Unified Communications løsning leverer optimal lydkvalitet samt giver mulighed for en hurtigere tilpasning og en nemmere udrulning.

”Gennembrud i OpenScape Call Swipe ligaen er ikke noget, som vi ser hver dag, selv i denne innovative og højteknologiske industri,” siger Holger Reisinger, Vice President for Marketing, Products og Alliances hos Jabra.

”OpenScape Call Swipe er en af de få funktioner, vi har set inden for de seneste år, der løser en mangeårig lavteknologisk udfordring for mobile medarbejdere, der skal fra kontoret – og ud til bilen, uden at skulle afbryde et opkald for at skifte enhed. – Call Swipe fortjener at blive en industristandard.”

Når en bruger flytter sig fra et miljø til et andet, er der behov for krystalklar lyd og pålidelige forbindelser. Med den seneste og intelligente bevægelsesteknologi i Jabra Motion UC har brugeren mulighed for at kommunikere nemt, både på kontoret og på farten. De indbyggede bevægelsessensorer reagerer på selv de mindste bevægelser og justerer lydniveauet til omgivelserne samtidig med, at den har intuitiv opkaldskontrol, der gør det muligt at besvare et opkald, så snart det bliver samlet op.

”Dette samarbejde med Jabra giver kunder en glimrende mulighed for at vælge et headset med overlegen lydkvalitet samt en god forbindelse ved at bruge OpenScape Mobile,” siger Randy Roberts, Vice President, Mobile Portfolio, Siemens Enterprise communications. ”OpenScape Mobile og Jabra gør det nemmere for brugeren at få det fulde udbytte af mobiliteten, både når det drejer sig om lyd- og videokommunikation.”

I marts 2013 var både OpenScape Mobile og Jabra Motion UC headsettet nominerede finalister i ‘Best of Enterprise Connect Award 2013’.

- mo