Mere Boyd i vælten

Ny, sikker helhedsløsning, SamsungKnox, sikrer, at arbejde og fritid holdes adskilt

Del artiklen på

På Mobile World Congress præsenterer Samsung SamsungKNOX – en Android-baseret helhedsløsning skabt til Bring Your Own Device (BYOD)-strategier.  

Sikkerhed og integritet er en udfordring for virksomheder, som vil – eller er nødt til – at tilgodese medarbejdernes stigende krav til IT-afdelingen om at kunne bruge deres egne smartphones og tablets i arbejdsøjemed.

SamsungKNOX sikrer systemet fra hardware til applikationslager, idet den via en krypteret container adskiller arbejdsrelateret data og privat brug af mobile enheder, og samtidig tilgodeser virksomhedens eksisterende sikkerhedskrav i forhold til forretningsdata uden at krænke medarbejdernes privatliv.

Adskillelsen understøttes af Security Enhanced (SE) Android og filsystems-kryptering, og beskytter virksomhedsdata og applikationer fra data-lækage. Løsningen er kompatibel med den eksisterende infrastruktur, eksempelvis MDN, VPN og Active Directory, og er en sikker og enkel løsning for virksomheder, der ønsker at implementere og administrere BYOD-strategier.

Man tilgår SamsungKNOX via et ikon på den mobile enheds startskærm. Herfra præsenteres brugeren for en række applikationer, såsom e-mail, browser, adressebog, kalender, fildeling, CRM og businessprocess-programmer - alt sammen i et sikkert miljø.

SamsungKNOX muliggør, at eksisterende Android system-funktioner automatisk integreres, og at man opnår en valideret og robust sikkerhed, uden at det kræver ændring af kildekoden

Applikationsudviklere slipper for at bruge individuelle funktioner såsom FIPS-kompatibel VPN, on-device kryptering, Enterprise Single Sign On (SSO), Active Directory support og Smart Card-baseret multi-factor- authentication.

-hawin