Næste generations skole-it i Københavns Kommune
Eltel og CIsco har underskrevet en aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune om levering af trådløs netværksinfrastruktur på alle kommunens 75 skoler
Del artiklen på Eltel og Cisco, der leverer netværksløsninger og netværksteknologi, har underskrevet en aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune om levering af trådløs infrastruktur til en samlet værdi på et større tocifret millionbeløbNår den nye løsning er færdigudbygget, skal den supportere 35.000 elever og lærere i Københavns skoler, og det betyder, at den enkelte skole kan tilbyde fuld trådløs adgang til digitale medier i alle klasselokaler på samme tid.
Løsningen understøtter også, at elever og lærere kan tilgå netværket via deres egne tablets og smartphones, så de kan benytte deres yndlingsenhed i undervisningen uden at kompromittere sikkerheden.
Aftalen løber over tre år og hertil kommer en option på forlængelse af aftalen med op til to år.
Per Ingemann, divisionsdirektør i Eltel, glæder sig over aftalen og udtaler:
- Det er en betydelig anerkendelse for Eltel, at Københavns Kommune har betroet os denne spændende og innovative opgave. Vi ser frem til et tæt og intensivt samarbejde og glæder os til at etablere et af Danmarks største og mest ambitiøse trådløse skolenet.
Også fra Ciscos side er der tilfredshed med den nye aftale:
- Cisco er glade for at kunne medvirke til at ruste folkeskolen til fremtidens kommunikationsformer og har leveret netværksteknologi, der gør det både sikkert og nemt for elever og lærere at benytte deres egne mobile enheder på skolerne, siger Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.
- hawin