Wipro opruster i Norden
Wipro ansætter 500 medarbejdere i Norden de næste tre år og udnævner Carl-Henrik Hallström som regionschef
Del artiklen påWipro Ltd. der leverer ydelser inden for informationsteknologi, konsulentydelser og outsourcing, har netop offentliggjort sine planer om at styrke virksomhedens tilstedeværelse i Norden.
Det skal ske ved at ansætte 500 medarbejdere over de næste tre år. Samtidig er Carl-Henrik Hallström udnævnt som regionschef pr. 1. juli 2013.
Carl-Henrik er en veteran inden for branchen og kommer fra en stilling som Head of Sourcing Advisory, Nordics, hos KPMG i Sverige.
KPMG opkøbte i 2011 de globale aktiviteter i EquaTerra, hvor Carl-Henrik havde været administrerende direktør for EquaTerras nordiske division siden 2005. Han har næsten 20 års erfaring inden for outsourcing af it og optimering af forretningsprocesser.
Han har blandt andet arbejdet med at udvikle sourcing-strategier, og han har ekspertise inden for administration af forandringsprocesser for globale virksomheder i Norden. Før han kom til KPMG, havde han flere lederstillinger i den svenske it-branche, herunder i virksomheder som Fujitsu Services, Daltek (publ) og Tandberg.
Carl-Henrik får sin base i Stockholm i Sverige og rapporterer til Rajat Mathur, Chief Sales and Operations Officer, Growth Markets, Wipro.
Rajat Mathur har denne kommentar til udnævnelsen af Carl-Henrik:
- Norden står på spring til at blive et af de vigtigste vækstmarkeder for Wipro, og vi har et stærkt ønske om at investere i regionen. Vi er meget glade for, at Carl-Henrik har sagt ja til at lede Wipros aktiviteter i Norden, og jeg er overbevist om, at han kan udnytte det vækstmomentum, der er i regionen. Vi ønsker ham held og lykke i hans nye stilling.
Wipro ønsker at servicere kunder på tværs af brancheskel via sit omfattende udbud af konsulent- og teknologiydelser.
Samtidig fokuserer virksomheden på nøglebrancher som telekommunikation, produktionsvirksomheder samt energi- og forsyningsselskaber, der har en stærk tilstedeværelse i regionen.
Wipro planlægger at bruge en differentieret model til at hverve kunder, hvor virksomheden ved hjælp af en kundecentreret markedsføringsstrategi og fokus på avancerede teknologier vil give kunderne mest mulig værdi for pengene og den bedst mulige kvalitet.
-hawin