Ciscos nye Video-partner, Ricoh, satser på visuel kommunikation

Ciscos nye Video-partner, Ricoh, satser på visuel kommunikation

Ricoh Danmark A/S kan nu kalde sig for Cisco Express Video Specialized partner, og er dermed certificeret til at sælge og implementere Ciscos videokonferenceløsninger

Af Lars Bennetzen

For Ricoh er Cisco-certificeringen en investering i fremtiden for at kunne løse virksomhedernes behov.

”Mange af de mindre danske spillere er ikke certificerede på samme niveau, og har ikke engang nødvendigvis egne teknikere. Med certificeringen og en omfattende teknisk afdeling får danske virksomheder en stærk samarbejdspartner,” fortæller Søren Krogh-Nielsen, adm. Direktør i Ricoh Danmark A/S til Telekommunikation.

Det har været en del af en målrettet strategi for Ricoh at får Cisco-certificeringen, or på den måde kan de tilbyde deres kunder inden for blandt andet Enterprise-segmentet sammenhængende samarbejdsløsninger så som videokonference og møderumsløsninger.

Søren Krogh-Nielsen fortæller, at Ricoh er den eneste spiller, der kan tilbyde globale videoløsninger. Det skal forstås på den måde, at firmaer der er en del af en koncern med afdelinger i flere lande, kan få den samme løsning i alle afdelingerne.

Den danske afdeling af Ricoh har også gennem et stykke tid, arbejdet hårdt på at opruste omkring visuel kommunikation. Søren Krogh-Nielsen fortæller at de gennem et stykke tid målrettet har hentet markedets bedste folk på området for videokonferencer.

”Disse folk har en omfattende vide om både teknologierne og om kundernes behov,” siger Søren Krogh-Nielsen og fortsætter:

”Vi forventer stor succes på markedet for video-løsninger, blandt andet fordi vi har en meget stor og loyal kundekreds i Danmark, som også efterspørger video-løsninger.”