Festivalgæster får hjælp af projektværktøj

Festivalgæster får hjælp af projektværktøj

Når 75.000 gæster indtager verdens mest berømte heavy metal-festival, Wacken Open Air, så kræver det et professionelt projektvæktøj for at få det hele til at klappe.

De mange heavy-fans fra Tyskland, Danmark og resten af verden, der til august stempler ind til Wacken Open Air, kan glæde sig over, at koordineringen og projektstyringen af festivalen er i gode hænder.

Projectplace, der endnu engang blevet udpeget til logistisk hjælper for verdens mest berømte heavy metal festival, har nemlig en dugfrisk afvikling af en anden stor musikevent – faktisk verdens største – på CV'et. Projectplaces projektværktøjer blev brugt til Det Europæiske Melodi Grand Prix 2013, der fandt sted i Malmø for få uger siden.

Farvel Excel

Arrangørerne af Wacken Open Air, ICS Festival Service GmbH, bruger Projectplaces samarbejdsværktøj til at planlægge og organisere alle aspekter af den tre dage-lange festival i Wacken i Slesvig-Holsten. Og det er en kompleks opgave.

Omkring 75.000 heavy metal-entusiaster skal hilses velkommen og underholdes i en landsby med kun 2.000 faste indbyggere. Samtidig får festivalen besøg af mere end 120 internationale bands, som skal serviceres, så de kan levere de bedst mulige koncerter.

På grund af opgavens omfang valgte arrangørerne allerede i 2004 en helt ny tilgang til planlægningen.

- Indtil 2004 blev eventen planlagt via Excel – og det var en umulig opgave, siger Jürgen Lochbrunner, der er sceneschef på Wacken Open Air.

- Siden da har vores arrangørteam med 100 internationale medlemmer brugt Projectplace til at planlægge alle aspekter af begivenheden – lige fra fildeling og tildele adgang til de rigtige oplysninger, til booking af møder og en fælles kommunikationsplatform til at opnå et fælles mål. Uden Projectplace ville det have været umuligt. For nogle medlemmer af teamet er Projectplace faktisk lige så vigtig som en mobiltelefon, fortæller Jürgen Lochbrunner.

Hemmeligheden er erfaring og et simpelt system

De lydteknikere og lysfolk, der arbejder på festivalen i Wacken, er de samme som dem, der hjalp med afviklingen af Det Europæiske Melodi Grand Prix i Malmø. De har mange års erfaring med at bruge Projectplace, og det har skabt en fortrolighed med værktøjet, som er med til at holde Wacken på tronen blandt alle verdens heavy metal-festivaler.

- Det var fedt at se successen i Det Europæiske Melodi Grand Prix, og vi ser frem til det samme i Wacken. De store festivaler har så mange involverede personer, at det er nødvendigt med et godt og simpelt projektværktøj for at få det hele til at klappe, siger Johan Zetterstöm, administrerende direktør for Projectplace.

Wacken Open Air finder sted den første weekend i august.