Små datacentre skal hjælpes til at optimere deres it-infrastruktur

Små datacentre skal hjælpes til at optimere deres it-infrastruktur

Et nyt samarbejde mellem Eaton og universitetet i Zagreb skal forenkle løsninger til styring af datacenterinfrastruktur og derved hjælpe små datacentre med at opnå store besparelser. IDEAS-projektet er udformet i tæt samarbejde med Eatons kunder og forhandlere

Power management-virksomheden Eaton og det elektrotekniske fakultet (FER) ved universitetet i Zagreb er gået sammen om et fælles projekt, der skal hjælpe små datacentre (ét til ti racks) med at få mere ud af deres it-infrastruktur til en brøkdel af omkostningerne og uden de traditionelle løsningers kompleksitet. Projektet, der er blevet døbt IDEAS (Immersive Datacentre ExplorAtion and Supervision) bliver finansieret af EU.

En række pilotprojekter, der anvender en AR-prototype, som er udviklet af universitetet i Zagreb, er allerede i drift hos et par af Eatons nøglekunder. Prototypen benytter IT- og andet tilsluttet udstyr, der er defineret i Eatons IPM-software (Intelligent Power Manager). Via billeder taget med telefon eller tablet, overføres statiske oplysninger (server-model) eller dynamiske oplysninger (strømforbrug), så fjernvedligehold er mulig.

"IDEAS-projektet tilbyder en innovativ og konkurrencedygtig løsning på et tidspunkt, hvor antallet af datacentre stiger dramatisk i Europa på grund af udvidet brug af cloud-løsninger i virksomheder. Nye teknologier som IoT og 5G vil også resultere i en bølge af meget små, spredte datacentre, også kendt som Edge IT," siger Eric Rueda, direktør for Software og Connectivity hos Eaton.

De interaktive virtuelle sessioner førte deltagerne gennem hele livscyklussen fra Eatons servicetilbud til datacentre og innovationsprojekter, som fx AR, der udnytter IPM-software til at overvåge infrastruktur, masseopstartsværktøjer til strømfordelingsenheder (PDU'er) og maskinlæringsteknologi til nedlukningspolitikker – alle værktøjer, som bidrager til forretningskontinuitet via IPM. Eaton indsamlede derefter feedback fra deltagerne for at vurdere interessen for løsningerne.

- lb