Energiminister afviser forsyningspligt af bredbånd
Selv om der er et bredt flertal i Folketinget bag målsætningen om højhastighedsbredbånd til alle senest 2020, afviser energi-, klima- og forsyningsministeren, at det er en politisk opgave at tvinge selskaber til forsyning af yderområder
Del artiklen påAf Dan Bjerring, Christiansborg
Som omtalt i IT-Reload i sidste uge har leveringsselskabet Eniig afvist at deltage i en tilskudsordning, Bredbåndspuljen, der skaber mulighed for højhastigheds bredbånd i yderområder.
Det har skabt frustration hos beboere og virksomheder i Hingeballe med cirka 30 husstande lidt uden for Kjellerup i Midtjylland, der ellers opfylder betingelserne for at få tilskud fra Bredbåndspuljen.
Der er et bredt flertal i Folketinget, der står bag målet om højhastighedsbredbånd til alle senest 2020, men leveringsselskaber i en reel monopolposition kan altså fungere som en barriere for en sådan udvikling, fordi de som Eniig ikke vil åbne deres net for andre aktører.
Ikke en politisk opgave
I et svar til Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted - der mener, at der bør etableres serviceforpligtelser i tyndt befolkede egne, hvor de ikke selv er i stand til at få etableret internet - skriver energi-, klima- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt, at det efter hans ’klare opfattelse’ ikke en politisk opgave, men en opgave for selskabets ejere at fastlægge retningen og omfanget af selskabets investeringer:
- Jeg har dog noteret mig, at flere andre forbrugerejede selskaber har valgt at deltage aktivt i projekter, der søger tilskud fra bredbåndspuljen, skriver ministeren blandt andet.
Markedsbaseret
Han peger på, at ’der er generel og bred enighed om, at telepolitikken i Danmark skal basere sig på principperne om en markedsbaseret og teknologineutral udrulning’:
- Telebranchen investerer hvert år mere end seks milliarder kroner i sektoren, og det har blandt andet bidraget til, at vi i Danmark har fået stadig bedre dækning og stadig hurtigere bredbånd både på mobilnettet og på de faste bredbåndsforbindelser. Investeringerne i opgradering af nettene og bedre dækning sker løbende og er ikke klaret fra den ene dag til den anden, og derfor er indførelse af forsyningspligt på bredbånd ikke den rigtige løsning, mener Lars Chr. Lilleholt.
Konkurrenceforvridende
Ifølge ministeren er der bred politisk enighed om at afvise forsyningspligt på baggrund af en analyse, som viste, at en forsyningspligt indebærer risiko for konkurrenceforvridning:
- Samtidig ville forsyningspligt på bredbånd kunne medføre en betragtelig ekstra omkostning for den samlede telebranche – en omkostning, som i sidste instans måtte forventes at blive overvæltet på bredbåndskunderne. Endelig vil en forsyningspligt på bredbånd alene kunne omfatte bredbånd med relativt lave hastigheder. Det skyldes den gældende EU-regulering på området, oplyser Lars Chr. Lilleholt.