Nu kan du streame fra YouTube via din Jabra Sound App
Del artiklen på Med Jabras seneste version af Jabra Sound App kan brugerne nu streame YouTube musik og videoer, uanset hvor de befinder sig og samtidig håndtere deres egne gemte musikfiler på deres enheder. Der er også en søgefunktion, som gør det muligt, at vælge om man vil se YouTube videoen, mens man afspiller musiknummeret.Ifølge Anne Raaen Rasmussen, Senior Vice President, Mobile Division hos Jabra, er et stadigt stigende antal mennesker begyndt at bruge streaming som deres foretrukne medie, når de skal lytte til musik, hvor YouTube er en af de førende streaming tjenester.
"Faktisk viser seneste rapporter¹ at hele 64% af teenagerne bruger YouTube frem for enhver anden musik tjeneste. YouTube er fortsat verdens mest populære streaming tjeneste med mere end 800 millioner aktive brugere per måned, hvor ni ud af ti af de mest sete videoer i tjenestens historie vedrører musik. For at få det bedst mulige ud af vores høretelefoner og højtalere kan brugerne drage nytte af vores gratis sound app, som nu giver dem mulighed for at streame deres yndlings YouTube tracks i fantastisk stereolyd," siger Anne Rasmussen.
Denne opgraderede Jabra Sound App - der også er forbedret med fantastisk klingende Dolby Digital Plus - er et eksklusivt tilbehør til Jabra's udvalg af stereo musikprodukter såsom Jabra Revo Wireless, Revo og Vox samt de nyligt lancerede transportable højtalere, Jabra Solemate.
Hvordan får du Jabra Sound App, og hvordan virker den?
Det er ganske enkelt - du skal blot downloade Jabra Sound App til din mobilenhed enten fra Google Play (Android) eller App Store (iOS), herefter vil du blive bedt om at indtaste en aktiveringskode, som du finder på folderen, der følger med Jabra Revo Wireless, Revo, Vox og Solemate. Så snart Jabra Sound App'en er aktiveret vil den begynde at identificere musikfiler på brugerens enhed og den er klar til at spille musik med fantastisk Dolby Digital Plus lyd.