Og de nominerede til E-handelsprisen 2013 er…

E-handelsprisens indstillingsudvalg har netop udpeget Danmarks tre bedste virksomheder i 10 kategorier til E-handelsprisen 2013. 26.000 har foreløbigt stemt.

Del artiklen på
… og de nominerede er…

… en række virksomheder, der har gjort sig positivt bemærket på nettet, heriblandt Saxo.com, Danske Bank, Oddset, Matas og Unisport. Se alle de nominerede her.

 

Juryen består af e-handelseksperter og beslutningstagere fra store e-handelsvirksomheder, der i fællesskab finder en vinder til prisfesten 23. maj i Falkonérsalen.

 

De første år gik bedømmelsen i konkurrencen meget på teknik og løsninger, mens juryen i de senere år har haft mere fokus på forretning og købmandskab. E-handelsprisen blev uddelt første gang i år 2000.

E-handelsprisen uddeles hvert år af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) og er årets største event i e-handelsbranchen. Sidste år løb SmartGuy med hovedprisen og blev senere nummer 2 i den europæiske finale.

 

26.000 kunder har stemt på deres favorit-netbutik

Til prisuddelingen kåres også brugernes favorit-netbutik. 26.000 stemmer er indtil nu afgivet i konkurrencen om at blive danskernes favorit-netbutik. Det kan nå at ændre sig endnu.

 

Se top 10 her og stem på din favorit (sidste chance for at stemme er 1. maj)

 

En perlerække af vindereEn lang række virksomheder har vundet priser ved E-handelsprisen i løbet af årene. I 2011 vandt bl.a. nemlig.com, Flügger, e-Tilbudsavis, Just-Eat og Billetlugen. I 2012 deltog over 300 gæster i den storslåede prisfest, som fandt sted på Axelborg. I år bliver festen endnu større, når 500 feststemte e-handlere indtager Falkonérsalen på Frederiksberg.