Ciklum ekspanderer til USA

Med nyt kontor på østkysten skal Ciklum møde et voksende behov for IT-outsourcing i USA

Del artiklen på

Det europæiske IT-outsourcingselskab, Ciklum, har netop annonceret sine ekspanderingsplaner af globale operationer til USA, med åbning af nyt kontor på østkysten.

Ekspanderingen giver Ciklum mulighed for at levere løsninger til et hurtigt voksende antal af kunder og partnere i USA.

- Vi er begejstrede over at ekspandere til USA og dermed kunne reagere på den hurtigt voksende amerikanske efterspørgsel for software udvikling, siger Henrik Bak, Ciklum VP Sales & Marketing.

Han fortsætter:

- Udvidelsen vi drive vores udvikling og levering af unikke løsninger til den voksende amerikanske kundebase, herunder til industriledere som RR Donnelley, CBS Interactive og ComScore. På længere sigt vil ekspanderingen derfor udvide vores globale fodaftryk.

I forbindelse med åbningen har Ciklum udnævnt Craig Wilson som administrerende direktør for det nordamerikanske kontor.

- Med den kontinuerlige vækst i efterspørgslen efter softwareudvikling og globale ressourcer, ser vi østkysten som værende et logisk første skridt i etableringen af vores amerikanske operationer samt videre voksende kundegrundlag i Nordamerika.

- Når du kobler det med vores unikke model og agile metoder, samt arbejdstiden i Østeuropa, så er østkysten af USA et naturligt valg. I løbet af de sidste år har vi haft stor succes på det nordamerikanske marked, og vi har derfor behov for at give den bedste support til vores kunder, så de kan vokse videre sammen med os, siger Craig Wilson, Managing Director, North America, Ciklum Inc.

-hawin