DigiPlex i hastig dansk ekspansionen
Anders Hansen, slagsdirektør DigiPlex Danmark. Foto DigiPlex

DigiPlex i hastig dansk ekspansionen

DigiPlex fortsætter med at investere i Norden, og i Danmark er Anders Hansen tiltrådt stillingen som salgsdirektør i Danmark, og hans ansættelse er et vigtigt skridt i retningen af en markedsledende position i Danmark og dermed en yderligere positionering i Norden

DigiPlex valgte i 2018 at etablere sig i Danmark med et Edge-datacenter i København. Den danske organisation er nu ved at finde sine egne ben, herunder den danske salgsorganisation, som Anders Hansen nu fremover skal stå i spidsen for.

- En stor del af DigiPlex’s succes skyldes vores nordiske strategi med en lokal forankring, der sikrer tæthed til kunderne og deres individuelle behov. Ansættelsen af Anders Hansen er et vigtigt skridt i den retning og et led i vores offentliggjorte investeringsstrategi med flere datacentre i Danmark, udtaler Gisle M. Eckhoff, CEO hos DigiPlex.

Anders Hansen er ansat pr. 1. marts 2019 og kommer fra en stilling som Network & Security Business Manager hos Ezenta, og inden da har han haft flere ledende stillinger hos blandt andet startup-selskabet Zibrawireless, Teracom og TDC.

- Der sker utroligt meget i datacenterindustrien i øjeblikket, hvor både private og offentlige virksomheder tager aktiv stilling til deres digitale infrastruktur, så de på ansvarlig vis kan fremtidssikre deres datalagring. Her er DigiPlex et perfect match, hvor jeg med stolthed kan være med til understøtte digitaliseringsbestræbelserne og den større brug af sikre og energieffektive datacentre, siger Anders Hansen, salgsdirektør hos DigiPlex Danmark.

Fornyeligt har DigiPlex også ansat to andre nøglepersoner inden for salg:

  • Rickard Hilmersson, Nordisk salgsdirektør med placering i Sverige og tidligere ansættelser hos Equinix og TelecityGroup.
  • Joachim Kauppi, International salgsdirketør med placering i Norge og tidligere ansættelser hos Equinix og TelecityGroup.

- Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at ansætte så stærke salgsprofiler i vores organisation. Nu har vi mulighed for at være mere offensive på vores nordiske markeder og tilbyde vores innovative, bæredygtige og sikre datacenterløsninger til stadig flere kunder i Norden, siger Gisle M. Eckhoff. DigiPlex har altid haft et mål om at være det mest attraktive brand i datacenterindustrien, ikke kun overfor vores kunder men også overfor vores medarbejdere og vores potentielle medarbejdere. På den måde er vi blevet det Ledende brand i Norden samt certificeret til et Great Place To Work, afslutter Gisle M. Eckhoff.

- lb