Orange Business Services giver infrastruktur i skyen globale vinger
Orange Business Services udvider nu rækkevidden af sin populære Infrastructure-as-a-Service løsning, Flexible Computing.
Del artiklen påOrange Business Services har netop offentliggjort, at Flexible Computing - selskabets populære cloud-baserede infrastrukturløsning - nu får en væsentligt større, global rækkevidde. 500 virksomheder tilgår i dag Flexible Computing fra den europæiske platform. Den udvides nu til Nordamerika og Asien, hvor Orange Business Services' datacentre er klar til at hoste løsningen.
Flexible Computing opfylder det voksende krav fra store internationale virksomheder, som efterspørger cloud-baserede infrastrukturservices fra én og samme globale leverandør af kommunikation og it-services.
Orange Business Services integrerer Flexible Computing med sit globale netværk og kan derved flytte forretningsapplikationer i skyen uden tab af sikkerhed, fordi selskabet håndterer hele processen fra a-z i et sikkert miljø. For virksomhederne er der mange fordele ved at vælge en og samme leverandør til at håndtere cloud-opgaven. Kompleksiteten reduceres markant samtidig med, at performance og tilgængelighed er garanteret gennem stringente SLA'er.
Hurtig skalering og fleksibilitet: Flexible Computing er en modulopbygget service, som nemt og hurtigt kan skaléres op og ned i forhold til virksomhedens behov.
Selvbetjening og full service: Virksomheder kan vælge enten selv at administrere deres Infrastructure-as-a-Service via en brugervenlig portal, eller en full service-model hvor Orange Business Services varetager administrationen, så virksomhedens egne it-ressourcer kan fokusere på strategiske projekter og levering af applikationer.
Brugsbaseret afregning: Flexible Computing afregnes i forhold til forbrug. Det betyder, at virksomhederne kan forudsige og måle både deres it-ressourcer og serviceforbrug og derved bedre afstemme it-udgifterne med forretningsaktiviteterne.
En af de første multinationale virksomheder, der anvender Flexible Computing i hele verden, er Tiens Group i Kina. Tiens Group arbejder med Capital Management i en række brancher herunder biotech, healthcare, hoteller og e-commerce. Tiens Group kan med Flexible Computing hurtigt skalére op og ned for it-ressourcerne i forhold til efterspørgslen. Det holder omkostningerne nede og hjælper Tiens Group til at eatblere sig hurtigere på nye markeder.
-Orange Business Services har skabt en global it-infrastruktur i skyen, som matcher vores forretningsbehov. Vi er blevet en mere adræt organisation i takt med, at vi fortsat vokser globalt, og det er takket være dybden og omfanget i Flexible Computing, siger Bai Ping, den øverste direktør i Tiens Group.
Cloud computing er en hjørnesten i Orange Business Services' Conquest 2015 plan og målet er at runde en omsætning på 500 mio. euro inden for cloud computing i 2015. Med en omsætningsstigning på 33 pct. på cloudområdet i 2012 er virksomheden på vej til at indfri sit mål.