Abonnementsbaseret cybersikkerhed på fremmarch

Abonnementsbaseret cybersikkerhed på fremmarch

Dattos nye State of the MSP-rapport viser, at stort set alle de nordiske MSP’er nu tilbyder abonnementsbaserede sikkerhedsløsninger til deres SMV-kunder. Rapporten viser også, at selvsamme MSP’er er europamestre i at tilbyde firewallsikkerhed til deres kunder

Datto har netop udgivet deres seneste State Of The MSP-rapport, der afdækker, hvordan it-serviceleverandører udvikler sig i takt med, at deres SMV-kunder kigger mod skyen og prioriterer cyberrobusthed.

Ifølge rapporten, der er baseret på besvarelser fra 1.800 MSP’er – herunder 150 fra Norden – tilbyder hele 98 pct. af de nordiske MSP’er nu abonnementsbaserede sikkerhedsløsninger til deres kunder.

”Den globale sundhedskrise tvang de fleste virksomheder til at arbejde på nye måder, og mange medarbejdere skulle pludselig arbejde fra eget hjem. Det var en stor omstilling, men de danske MSP’er stod klar til at sætte turbo på deres kunders digitale transformation, så de kunne fortsætte driften, selvom der også var stor usikkerhed om fremtiden for MSP’erne,” fortæller Scott Gower, der er Nordic Sales Manager hos Datto. “Ifølge State of the MSP-rapporten er de danske MSP’er især fokuserede på skiftet til cloud, øget samarbejde og investeringer i sikkerhedsløsninger. Det viser blot, at MSP’erne er klar til at hjælpe alle de danske små og mellemstore virksomhederne i den fremtidige udvikling.”

Ransomware og cyberangreb skaber et større fokus på sikkerhed

Den store stigning i antallet af ransomware- og cyberangreb betyder, at SMV’er i større grad har behov for hjælp til sikkerheden. Dattos State of the MSP-rapport viser da også, at MSP’erne i høj grad er klar til at hjælpe de danske virksomheder med netop deres sikkerhedsudfordringer. Dog er et overraskende resultat fra rapporten, at det kun er 58 pct. af nordiske MSP’er, der tilbyder anti-malware-løsninger til deres kunder, hvilket er den laveste andel blandt alle regioner i Europa. Omvendt tilbyder hele 73 pct. firewallbeskyttelse, hvilket er den højeste andel i hele Europa.

”Det er glædeligt at se, at MSP’erne har fået så stort et fokus på it-sikkerhed, at det nu er stort set alle, der tilbyder sikkerhedsløsninger til deres kunder. Dog er det en smule bekymrende, at de nordiske MSP’er i lavere grad tilbyder deres kunder anti-malware-løsninger. Andelen er dog stadig høj, men hvis de skal sikre deres kunder bedre, er det vigtigt, at flere tilbyder anti-malware-løsninger. Omvendt viser rapporten, at 37 pct. af de nordiske MSP’er tilbyder deres kunder pen-tests, hvilket er den højeste andel i hele Europa - og faktisk hele verden, hvis vi ser bort fra Canada,” udtaler Scott Gower.

Desuden viser rapporten at:

  • 39 pct. af de nordiske MSP’er fortæller, at sikkerhedsløsninger giver nye muligheder for salg.
  • 98 pct. de nordiske MSP’er tilbyder abonnementsbaserede sikkerhedsløsninger, hvilket er en stigning på 75 pct. fra sidste år.
  • Ifølge de nordiske MSP’er, er de vigtigste sikkerhedsløsninger, som deres kunder benytter, avanceret endpoint-sikkerhed (60 pct.), brugeradministration og SSO (48 pct.) og firewallbeskyttelse (47 pct.).

Øget konkurrence er den største udfordring for nordiske MSP’er

Da it-løsninger er vigtigere end nogensinde før for små og mellemstore virksomheder, er samarbejdet med MSP’er blevet essentielt for deres forretning. Det tættere samarbejde, og dermed større vækst, giver dog også MSP’erne en række udfordringer. Den største udfordring for nordiske MSP’er er ifølge rapporten: konkurrence (36 pct.), efterfulgt af overskud (26 pct.), vækst i omsætning (25 pct.) og at skaffe nye kunder (14 pct.).

SMV’er skifter til SaaS- og cloudløsninger

Dattos nye State of the MSP-rapport dykker også ned i, hvor de nordiske virksomheder placerer deres workloads. Således viser rapporten, at 60 pct. af virksomhederne er skiftet til at benytte en public-cloud.

”Vi oplever en stigende efterspørgsel fra vores kunder på cloud- og SaaS-løsninger. De vil gerne digitaliseres og stadig have en høj grad af fleksibilitet. Det får de med mange af de forskellige cloud- og SaaS-løsninger. Dog skal vi også være opmærksomme på, at sikkerhed i form af back-up og gendannelse er virksomhedernes eget ansvar. Derfor anbefaler vi i stigende grad, at virksomhederne også benytter sig af BCDR-løsninger, der hurtigt kan få deres virksomhed op at køre igen efter et cyberangreb,” fortæller Niels Laulund, der er adm. dir. hos MSP CoworkIt.

For mere information, læs hele Dattos State of the MSP-rapport her.

- lb