Renault og Orange inviterer 4G ombord i fremtidens biler
Renault og Orange tester 4G i fremtidens biler. Det ekstremt hurtige mobilnetværk åbner op for nye apps og nye muligheder, som fx at omdanne bilen til et virtuelt kontor med videokonferencer, mens børnene på bagsædet spiller online
Del artiklen på Renault og Orange er gået sammen om et forskningsprojekt, hvor de tester brugen af højhastigheds 4G/LTE mobilteknologi i biler. Fremtidens biler bliver totalt forbundne med omverden. Det betyder, at man som bilist får fuld adgang til sine erhvervsmæssige og private digitale universer fra bilen, når kørselsomstændighederne tillader det.Testene foretages af de to teams sammen og foregår i Renaults udviklings- og testcenter, hvor Orange har udrullet 4G. Formålet er at afprøve nye muligheder, som højhastigheds-mobilteknologier åbner op for. Der er tale om real-life tests, som omfatter en bred vifte af applikationer i biler med alt fra virtuelt kontor til cloud-gaming og videokonferencer. Den første test til NEXT TWO prototypen, som er baseret på Renault ZOE, blev vist på LeWeb '13 konferencen i Paris i december.
-Partnerskabet med Orange er et eksempel på et effektivt samarbejde mellem to meget forskellige verdener. Det har givet os mulighed for på forkant at afprøve højhastighedsmobilnetværk og at udnytte Orange's viden på dette felt i udviklingen af prototypen på fremtidens forbundne bil, siger Rémi Bastien, Head of Engineering Innovation i Renault.
Forbundne biler er allerede i dag en realitet. Renault R-Link er Renaults bud på en integreret, touch tablet til både infotainment og navigation. R-Link, som tidligere er kåret som det bedste system blandt seks andre førende europæiske systemer, er tilgængeligt i de fleste af Renaults bilmodeler. Systemet giver adgang til tæt ved 100 apps i bilen. Orange leverer de M2M SIM-kort, der anvendes i R-Link.
-mo