Stor forskel i mobiltelefoners antennekvalitet
Bedst i test - Doro Phone Easy 605

Stor forskel i mobiltelefoners antennekvalitet

Målingerne viser, at der er en forskel på mere end 10 gange i størrelsen af det radiosignal, der kræves for forbindelse med den dårligste i forhold til den bedste telefon. Den bedste telefon var Doro Phone Easy 605, og den dårligste var Nokia Lumia 925

Del artiklen på
Antennen i mobiltelefonen har stor betydning for, hvordan mobildækningen opleves - især de steder i landet hvor signalet i forvejen er svagt. Bor man et sted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge en mobiltelefon med gode modtageegenskaber, siger Vicedirektør Finn Petersen, Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsens mobilkortlægning har vist, at 2G mobilnettene (GSM900) giver den bedste dækning i Danmark til mobiltale. Det er derfor særligt vigtigt, at en mobiltelefons modtageegenskaber er gode til 2G, hvis man vil bruge sin telefon flest mulige steder.

De nye målinger viser også, at nogle af de nye smartphones er blandt de bedste telefoner men også, at der generelt er rum for forbedring af antennekvaliteten.

I dag får forbrugeren ved købet ikke oplysning om, hvilken telefon der giver god dækning. Den information bør blive tilgængelig for forbrugerne i fremtiden. Regeringen arbejder derfor for, at der indføres en mærkningsordning i EU-regi, siger Finn Petersen

Testen er udført af Aalborg Universitet for Erhvervsstyrelsen og er baseret på 22 forskellige telefoner, som er et væsentligt større antal end sidste år.

Mobilephone Antenna Performance 2013 (pdf)

Så god er din mobiltelefon til at modtage signaler

Opdeling af dækningskvalitet for håndholdt mobiltelefoni (pdf)

-mo