Nye headsets fra Plantronics imødekommer udfordringerne i de åbne kontorlandskaber

Nye headsets fra Plantronics imødekommer udfordringerne i de åbne kontorlandskaber

Savi 8200-serien og Voyager 4200 UC-serien reducerer støj og forstyrrelser på den moderne arbejdsplads med åbne landskaber

Del artiklen på

Plantronics (PLT), der er pioner inden for lyd og wearable-teknologi, har lige lanceret nye headsets, der reducerer støj og forstyrrelser, så medarbejdere kan være mere produktive. Den nye Savi 8200-serie består af trådløse headsets til professionelle, der arbejder i åbne kontorlandskaber og har brug for, at deres opkald altid går tydeligt igennem – både når de sidder ved deres skrivebord, og når de er på vej til det nærmeste mødelokale.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Oxford Economics svarer næsten to tredjedele af de adspurgte medarbejdere, at manglende stilleområder, hvor de har mulighed for at fokusere, har en negativ effekt på deres produktivitet, tilfredshed og velvære på arbejdspladsen. De nye headsets fra Savi- og Voyager-serien kommer derfor med teknologi, der reducerer støj og forstyrrelser og giver medarbejderne mulighed for at arbejde mere mobilt i de åbne kontor-planløsninger.

“Åbne kontormiljøer fungerer bedst, når medarbejdere har adgang til teknologier, der styrker kommunikation, samarbejde og mobilitet, samt værktøjer, der kan håndtere udfordringer med støj og forstyrrelser,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Nordic hos Plantronics.

Savi 8200-serien

De nye trådløse headsets fra Savi 8200-serien kommer med en imponerende rækkevidde på helt op til 180 meter. Dette giver medarbejderne mulighed for at bevæge sig rundt på kontoret, eller gå til det nærmeste mødelokale, og samtidig bevare en klar og tydelig forbindelse.

Headsets fra Savi 8200-serien kommer med aktiv støjreduktion (ANC) og en ny funktion, der sørger for, at kollegaernes samtaler i baggrunden ikke opfanges og høres i den anden ende af røret. De nye headsets fås både med hi-fi-stereo- eller mono-tilstand og sikrer bedre samtaler både i det åbne kontormiljø eller på hvilken som helst arbejdsplads.

Voyager 4200-serien

Voyager 4200 UC-serien er den nyeste tilføjelse til den prisvindende Voyager-familie. De nye Voyager-headsets kombinerer trådløs frihed med førsteklasses lydkvalitet og mikrofonarm for krystalklare samtaler og er perfekte til medarbejdere, der ikke har et fast skrivebord på kontoret. De nye headsets fra Voyager 4200 UC-serien er desuden de første Voyager-headsets, som er Skype for Business Open Office-certificeret.

Medarbejderne får over-the-ear-komfort med op til 12 timers taletid samt dynamiske notifikationer om lydløs tilstand, der forbedrer arbejdsoplevelsen, når de multitasker på tværs forskellige afdelinger og områder på kontoret.

Plantronics Manager Pro

De nye Savi 8200- og Voyager 4200-headsets understøtter integration med Plantronics Manager Pro – en software-as-a-service (SaaS) der giver it-medarbejdere mulighed for centralt at administrere og vedligeholde enhederne med opdateringer og nye funktioner. Plantronics Manager Pro leverer dataanalyser over enhedernes brug for at vise produktiviteten og forudse og imødekomme eventuelle problemer, før de opstår og bliver til gene hos medarbejderen.

Pris og tilgængelighed

Savi 8200-serien er allerede tilgængelig til følgende vejledende udsalgspriser (ex moms):

Savi 8210 UC: 3095 kr.

Savi 8220 UC: 3295 kr.

Voyager 4200 UC-serien er allerede tilgængelig til følgende vejledende udsalgspriser (ex moms):

Voyager 4210 UC: 1195 kr.

Voyager 4220 UC: 1395 kr.

- lb